Industriens nye overenskomst er designet til produktionsmetoden LEAN, mener fælles-tillidsmand. Han beklager, at overenskomsten nu kan fraviges på flere punkter

Jan Ahrendt er ikke i tvivl om, at han vil stemme nej til industriens overenskomstforlig.
Han er fællestillidsmand for ca. 200 timelønnede metalarbejdere, elektrikere, og ufaglærte kvinder og mænd på Danfoss Viby, som ligger i udkanten af Århus.
I Danfoss-koncerenen har man i flere år produceret efter LEAN-metoden, eller Toyota-modellen, som det også bliver kaldt. Og Jan Ahrendt ser industriens nye overenskomst som designet til netop denne produktionsmetode.
LEAN betyder blandt andet, at der sættes fokus på arbejdsprocessen. Produktionen tilrettelægges så den kan foregå uden opbygning af lagre eller med så små lagre som overhovedet muligt.
- Arbejdsprocessen bliver effektiviseret, mandskabet bliver skåret ned til et minimum. Hvis noget kokser undervejs, hvis produktionen bliver forsinket, så er der kun en måde at løse det på, at den ansatte er fleksibel og arbejder over. Det lægger et enormt pres på det enkelte menneske i produktionen. Vi har oplevet, at folk går ned med stress. Og det betyder også, at folk går på efterløn så snart de har mulighed for det, forklarer Jan Ahrendt.
- Vores eneste værn mod denne udvikling har netop været overenskomsten. I det nye industriforlig legaliserer man, at overenskomsten kan fraviges på en række områder, blandt andet arbejdstid.
Jan Ahrendt kender ingen arbejdspladser som har ønsket denne udvikling. Tværtimod. Det har været et ønske og et krav, at den forsøgsordning om fravigelse af overenskomsten, der har kørt i sidste overenskomstperiode, skulle ophøre, som den også automatisk gjorde ved overenskomstens udløb.
- I stedet har vi fået forsøgsordningen gjort permanent. Det er helt forkert, mener fællestillidsmanden.

Pres på tillidsmanden
Ifølge det forlig, der nu skal til afstemning, bliver retten til at fravige overenskomsterne skrevet ind i § 8 om lokalaftaler.
- Vi har jo altid haft retten til at lave forbedringer af overenskomsten. Det problematiske er, at der nu bliver sat fokus på fire områder, hvor vi kan fravige overenskomsten. Det opfordrer nærmest arbejdsgiveren til at gå ind og kræve forringelser. Der skal selvfølgelig være lokal enighed mellem arbejdsgiveren og tillidsmanden, som der står i overenskomsten. Det lægger et enormt pres på tillidsmanden, jeg kan sagtens forestille mig situationer, hvor det vil være svært at stå imod, siger Jan Ahrendt.
Han påpeger også, at der over år er sket en udvikling, hvor tillidsmanden skal forholde sig til flere og flere ting, hvor kompetencen så at sige bliver skubbet fra fagforeningen og ned på den enkelte arbejdsplads.
- Jeg er imod den udvikling, men jeg savner også nogle værktøjer til at håndtere den. Den enkelte arbejdsplads og de enkelte tillidsmænd bliver alt for meget overladt til sig selv. Tidligere var det sådan, at lokale aftaler skulle godkendes i fagforeningen og arbejdsgiverforeningen. Sådan er det heller ikke længere, nu skal organisationerne bare orienteres. Det er en glidebane, som har gjort det meget sværere at være tillidsrepræsentant. Man skal være en stærk tillidsmand for at håndtere den udvikling, siger Jan Ahrendt.

Honorar duer ikke
Industriforliget indfører et honorar til tillidsmanden på op til 30.000 kroner. Det mener Jan Ahrendt ikke der er brug for.
- Jeg synes det er meget problematisk, at vi får en pose penge. Vi kan ende med at få nogle tillidsrepræsentanter, som er uden holdninger og bare gør det for pengenes skyld. Samtidig lægger det et pres på tillidsmanden om at udføre arbejdet i fritiden. Jeg er tillidsmand på fuld tid, men jeg kender rigtig mange tillidsfolk, som har svært ved at få lov til at udføre deres opgaver i arbejdstiden, og de har svært ved at få fri til kurser.
I stedet peger Jan Ahrendt på mere uddannelse. Han mener, at det skulle gøres mere eller mindre obligatorisk at deltage i årlige tillidsmandskurser. Det skulle skrives ind i overenskomsten.
- Når forbundene lægger flere og flere opgaver ud til tillidsmændene, så må man da i det mindste klæde os på til at håndtere dem. I steder drøner vi bare i hver sin retning. Det underminerer også fagbevægelsen. Jeg er jo fagforeningens forlængede arm på arbejdspladsen, derfor er det vigtigt at vi agerer på samme måde.

Fagforeningens forlængede arm
Netop det med at være fagforeningens forlængede arm synes Jan Ahrendt er blevet en af de store udfordringer efter at eksklusivaftalerne blev afskaffet.
- Det har skabt debat på arbejdspladsen om hvorfor man skal være medlem af fagforeningen. Hver gang der bliver ansat en ny i produktionen, skal jeg kunne argumentere for, hvorfor de skal meldes ind eller overflyttes til 3F eller Dansk Metal. Jeg skal på en måde være en slags agitator for fagforeningen. Men jeg bliver også bedømt på det arbejde jeg gør som tillidsmand. Hvis folk kan se at jeg kæmper for deres synspunkter er det straks nemmere at få dem til at melde sig ind i fagforeningen.
Det er efter Jan Ahrendts mening noget af det, som kan gå tabt, hvis man får tillidsfolk som ikke er drevet af engagement men kun gør det for pengenes skyld.

Intet til skiftehold
På Danfoss er alle i princippet ansat til skiftehold. Ca. halvdelen arbejder dog på fast daghold. Derudover er der fast aftenhold og fast nathold. Men en del arbejder på skift mellem dag og aftenhold.
Jan Ahrendt er slet ikke i tvivl om, at der var store forventninger om, at netop skifteholdsarbejderne skulle have noget ved denne her overenskomst. Kravene var mere frihed, højere tillæg og indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden. I dag er skuffelsen stor.
- Skifteholdsarbejderne har været udsultet mange gange. Det eneste vi har fået er en forhøjelse af skifteholdstillægget med 1,50 kr. - og oven i købet kun på hverdage - samt en lille forbedring af varsel omkring skiftehold, som man alligevel kan fravige, hvis det er akut. Det giver vi altså ikke meget for, siger tillidsmanden.
- Det er jo arbejdsgiveren som ønsker, at vi skal arbejde på skiftehold fordi produktionen kræver det - og så vil de ikke betale kompensation for det. Det står ikke mål med de afsavn man lider i forhold til familien. Samtidig ved alle jo, at skiftehold er helbredsskadeligt. De eneste, som åbenbart ikke ved det, er vores forhandlere. De skal nu til at igangsætte undersøgelser, det er jo nærmest pinligt.

Forringer betaling for søgne-helligdage
Endnu et argument for at sige nej til overenskomsten er den frit-valgs-ordning, som er kommet ind i overenskomsten.
- Jeg ved godt at NNF har haft en ordning, men jeg har aldrig hørt at det krav har været formuleret i industrien, siger Jan Ahrendt, som frygter, at han kommer til at forholde sig til 200 forskellige ordninger på arbejdspladsen.
Samtidig påpeger han, at ordningen også indeholder reelle forringelser i forhold til den nuværende søgne-helligdagsordnig.
- Vores nuværende søgne-helligdagskonto kan gå i minus. Det gør den ofte, fordi alle helligdagene ligger om foråret og så sparer vi op om efteråret, siger han.
Med den nye frit-valg-ordning kan man kun få søgne-helligdagspenge udbetalt, hvis man har nogle penge stående på sin frit-valg-konto. Og det har nyansatte for eksempel typisk ikke, forklarer Jan Ahrendt.
- Samtidig tager man de feriefridage, som vi strejkede for at få i 1998, og gør til en del af frit-valgskontoen. Det er dog det mest grotekse jeg længe har hørt.

Lærlingene blev snydt igen
På Danfoss er der en del lærlige, både almindelige lærlinge og voksenlærlinge.
- Voksenlærlingene, som er over 25 år, er faktisk de eneste på fabrikken, som går for mindstelønnen. De kommer ofte fra produktionen og må gå 30-40 kroner ned i løn, hvis de skal i lære. Der er et enormt misforhold mellem, at både regeringen og arbejdsgiverne hele tiden pukker på, at de unge skal uddanne. Men de vil ikke betale for det.
Jan Ahrendt synes bestemt også det er vigtigt med uddannelse, men lærlingene skal behandles ordentligt.
- En almindelig første-års lærling får mindre i timen end en ungarbejder under 18 år. Det er da ikke noget, som fremmer at de unge går i lære. Lærlingene har fået alt for lidt i industri-forliget. Det er endnu et argument for at stemme nej.

Arbejdstid
Ny § 8, stk 7
Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens kapitler 1, 3, 4 og 10. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskosmten gældende regleer.

Fra Industriforliget, protokollat om Lokalaftaler
Ordningen har tidligere stået som et protokollat om en 'forsøgsordning'. Mange lokalafdelinger har krævet at den ikke fortsatte, men nu bliver det i stedet en fast bestanddel af overenskomsten, at man kan 'fravige' (læs: forringe) denne gennem lokale aftaler, uden at hovedorganisationen kan underkende dette.
Indtil nu har ordningen især været brugt af arbejdsgiverne på enkelte arbejdspladser til at gennemtvinge at man arbejdede over uden overtidsbetaling.

Skiftehold og natarbejde
§ 15 varsling af flytning fra et skiftehold til et andet
Arbejdsgiverne skal nu give samme varsel, som ved etablering af skiftehold, nemlig mindst 5x24 timers varsel. Men varslet gælder ikke, hvis man flyttes på grund af 'akutte hændelser' som hændelser der ikke er 'normalt forekommende, som ikke kunne forudses inden varslingsfristen, sygdom, andre medarbejderes udeblivelse m.m. Her betales i stedet kr. 190,- som et engangsbeløb (indtil nu kr. 174,-).

Der er for mange fortolkningsmuligheder af, hvad 'akutte hændelser' er. Det bliver os, der skal bevise at arbejdsgiveren kunne have forudset hændelsen og derfor skulle have varslet.

Frit-valg
Protokollat om fritvalgs lønkonto
Der oprettes en såkaldt 'fritvalgs-lønkonto' til hver enkelt medarbejder.
Virksomheden indsætter løbende en procentdel på kontoen:
1. maj 2007 0,5 procent
1. maj 2008 0,75 procent
1. maj 2009 1,0 procent
Medarbejdere, der har ret til feriefridage, skal inden 1. april hvert år beslutte om de vil holde dagene, eller sætte pengene ind på kontoen. Det kan give yderligere 2,5 % på kontoen, hvis de sætter alle 5 fridage ind. Medarbejdere der opnår ret til feriefridage i løbet af året (efter 9 mdrs. ansættelse) kan også sætte 1 eller flere af disse dage ind på kontoen (0,5 % pr. dag).
Søgne-Helligdage-opsparing ryger automatisk ind på kontoen.
Hvis du lokalt har en pensionsopsparing, der giver mere end de 12 procent som industrien lander på, kan du sætte de overskydende beløb ind på kontoen.

Du kan hæve på kontoen til følgende:
- Ekstra betaling i forbindelse med afholdelse af ferie, SH, eller overenskomstmæssige fridage.
- Du kan sætte beløbet ind på din pensionskonto.
Du bestemmer selv hvor meget du vil trække til de to formål, indtil kontoen er tom.
Hvis der er overskud ved ferieårets udløb, videreføres beløbet til udbetaling i det følgende ferieår.
Kontoen udbetales ved fratræden, eller kan overføres til feriekontoen.

Ordningen skal være klar til brug den 2. januar 2008. Der er beskrevet regler for efterregulering fra 1. maj 2007 til ordningens ikrafttræden.

Eneste reelle forbedring i ordningen er en lønforhøjelse på sammenlagt 1 procent frem til 1. maj 2009.
Det højt besungne 'frie valg' m. h. t. at indsætte feriefridage på kontoen er i virkeligheden en legalisering af, at man lader være med at afholde sine feriefridage.

I første omgang er det meget små beløb, vi taler om. Men vore forhandlere har allerede antydet, at denne konto er kommet for at blive, og at den skal bruges ved fremtidige overenskomst-fornyelser. Dermed bliver ordningen et led i yderligere individualisering på arbejdspladserne, hvilket vil gøre det sværere at samles om krav som for eks. mere frihed.

Fra notat om Industriforliget, udarbejdet af Finn Sørensen. Læs mere på www.ok-2007.dk