iSagen mod Lindner har givet genlyd blandt de østeuropæiske arbejdere i København. Pt. er der omkring 400 af dem, som har meldt sig ind i byggefagforeningerne

af Hans Brinkmann
10-12 millioner kroner i efterbetalinger og bod plus advokatudgifter og masser af bøvl. Sådan kan den store tyske byggekoncern Lindner gøre sit møde med den danske model og dansk fagbevægelse op.
Det er en høj pris, men det har også kostet TIB afd. 9 i København masser af kræfter at holde fast i overenskomstens bestemmelser.
Lindner har fra dag et forsøgt at omgå den overenskomst, den havde tiltrådt, men gang på gang har fagforeningen fået medhold i arbejdsret og voldgift, når de har konstateret overtrædelser.
- Vi har endnu ikke mødt et udenlandsk firma, hvor tingene var i orden og folkene blev behandlet som aftalt. Der er problemer hver gang: Snyd med overtid, ferie, ophold og rejse, siger Jens Borking, næstformand i TIB København.
- Den har kostet os kolossale ressourcer, i opsøgende arbejde, fagretslige møder og dynger af papir og beregning. Vi har aldrig oplevet noget lignende med et dansk firma, siger han.
- Det helt afgørende gennembrud i sagen kom, fordi der blandt de polske kolleger var folk, som ønskede overenskomsten overholdt. Det var også helt nødvendigt, at fagforeningens polsktalende kollega fik opbygget et tillidsforhold til dem, der arbejdede hos Lindner, siger Jens Borking.

Lindner er et Fyrtårn
- Lindnersagen er et fyrtårn for os, som viser, at vi vil og kan fastholde, at overenskomsterne gælder. Den viser de udenlandske kolleger, at de kan få deres penge og en ordentlig behandling. For den alvorligste skepsis vi møder er, at de udenlandske kolleger ikke tror, at vi gør det for deres skyld, men blot for at kradse penge ind. Sagen har været vigtig, for de har virkelig fået kontanter i hænderne, siger han.
Og sagen har givet genlyd blandt de østeuropæiske arbejdere i København. Pt. er der omkring 400 af dem, som har meldt sig ind i byggefagforeningerne.
- Og så er det nok rygtedes blandt tyske firmaer, at det kan komme til at koste både tid og penge, hvis man forsøger at snyde på vægten. Som styrkeforholdet er i dag, så kommer de til at holde overenskomsten, vi er klar til at gå hele vejen, siger Jens Borking.

Mellemmanden
Fagforeningen har haft kontakt med Lindner siden 2004 gennem Det Tysk-Danske Handelskammer, som var hyret til at få en aftale på plads med fagbevægelsen.
På et af de første møder præsenterede direktøren for handelskammeret, Gerhard Glaser, dets rolle sådan her:
- Vi er ikke et konsulentfirma, nej handelskammeret er den tyske stats repræsentant i kommercielle anliggender. Dets operative gren så at sige.
Handelskammeret samarbejder stadig med Dansk Byggeri om at skaffe tyske underentreprenører andel i det danske byggeboom. Samtidig tilbyder man at lave 'alt papirarbejdet' blandt andet lønregnskaber for de tyske virksomheder, sådan som man også har stået for Lindners lønsedler.
- Under forhandlingerne stillede direktør Glaser sig helt uforstående overfor vores krav om at kontrollere, at aftalerne blev fulgt. Han forsikrede os om, at tyske firmaer ganske enkelt ikke snød, tanken kunne end ikke tænkes. Og handelskammeret reklamerer med, at de kun formidler kontakt til firmaer, som de blåstempler, siger Jens Borking.
- Men i tilfældet Lindner har der været tale om massiv svindel hele vejen. Der er ikke meget blåt i det, det er langt ude, og det stiller handelskammerets løfter i et noget blakket lys. Vi har ikke brug for mellemled, som i bedste fald rådgiver forkert eller i værste fald vildleder. De tyske firmaer et bedst tjent med ikke at lade sig rådgive af handelskammeret, men i stedet tage direkte kontakt med fagforeningen og få lavet en god aftale, siger han.
- Vi har stadig ikke noget mod, at der kommer udenlandske kolleger. Men både firma og arbejdere bør kontakte fagforeningen først. Vi har en indiskutabel vilje til at sikre en overenskomst og sikre, at den bliver overholdt - hverken mere eller mindre, siger Jens Borking.

Dansk Byggeris tandemløb
Dansk Byggeri samarbejder med Det Tysk-Danske Handelskammer om at skaffe tyske underentreprenører, og Lindners danske selskab er medlem af arbejdsgiverforeningen.
- Men Dansk Byggeris tandemløb med Det Tysk-Danske Handelskammer burde få de små og mellemstore mestre op af stolene, de klarer ikke ti år mere med løndumping, siger Jens Borking.
Trafikken med udenlandsk og underbetalte arbejdere i byggeriet rammer nemlig ikke kun arbejdersiden, mener han.
- Dansk Byggeri burde sige fra, de skal på en helt anden måde medvirke til, at overenskomsterne bliver overholdt. De har i lang tid forsvaret noget, som ikke er forsvarligt, og de fortsætter med at sige til de udenlandske virksomheder, at de kan klare sig med at betale minimallønnen. Selvom begge parter ved, at ingen danske virksomheder aflønner efter den sats, det er en bund, hvor ingen arbejder, siger han.
- Det er et klart forsøg på løntrykkeri. Det er skidt for os, men det betyder også, at danske tømrermestre udsættes for unfair konkurrence. Det burde deres organisation modarbejde i stedet for at forsvare. Det er mærkeligt, at de mindre medlemmer i Dansk Byggeri ikke gør oprør.
Minimallønnen er hverken o.k. i forhold til østaftalen eller EU`s udstationeringsdirektiv, mener Jens Borking.

I strid med udstatio-nerings-direktivet
- Østaftalen taler om samme vilkår som overenskomsten, og udstationeringsdirektivet taler om praksis på området i medlemsstaten. Praksis i byggegfagene er ikke at arbejde for minimalløn, der er ingen der går for 104 kroner, og det ved arbejdsgiverne udmærket.
Han minder om, at Dansk Byggeris direktør Børge Elgaard startede debatten om østarbejderne med at kalde det dårligt købmandskab, hvis mestrene ikke kunne finde ud af, at der var penge i at ansætte to polakker til en danskers pris.
- Nu har han modereret det til at forsvare, at de udenlandske firmaer nøjes med at betale minimallønssats. Med en løn på godt 100 kroner per time ville grundlaget for det skattefinansierede 'velfærds'-system jo ikke kunne opretholdes i Danmark, og hvis det er Børge Elgaards holdning, at det bør ske, skulle han sige det højt, siger Jens Borking.

Artiklen har tidligere været bragt på www.eufagligt.dk