25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hilton hæver Cuba-forbud

Hilton hæver Cuba-forbud

Lørdag, 03. marts, 2007, 00:00:00

I går blev 140 Scandic-hoteller solgt fra Hilton-kæden. ¤¤Hilton hoteller hæver deres europæiske forbud mod cubanere¤¤. Sådan lød det i den britiske avis The Guardian fredag

Hilton-gruppen ændrede i går sit forbud mod at delegationer fra Cuba kan bo på kædens hoteller i Europa, forklarer Guardian. Hilton har samtidig henvendt sig til den britiske og den amerikanske regering for at få udvirket en ordning, der undtager turistsektoren for pligten til at overholde USA`s blokade mod Cuba.
Men administrerende direktør Allan L. Agerholm på Hotel Hilton ved lufthavnen i Kastrup har ikke modtaget nye retningslinier:
- Nej faktisk, siger han til Arbejderen. Men der går ofte et par døgn fra en central beslutning er taget og til beskeden når ud til alle led i kæden.
På Hotel Scandic Edderkoppen i Oslo, hvor hele sagen startede, da hotellet afviste en cubansk delegation i januar, er der heller ikke kommet nogen ordre om, at man kan modtage cubanske gæster, fortæller direktør Geir Lundkvist. Han er meget fåmælt og beder Arbejderen kontakte hovedkontoret i London.
I London kan fru Bain oplyse, at Hilton hotelkæden fredag eftermiddag offentliggør, at man sælger Scandic-kæden fra efter kun at have ejet den i to år.
Hvis den nye ejer af Scandic ikke er et amerikansk selskab vil Edderkoppen i Oslo og alle 140 Scandic-hoteller i Nordeuropa igen kunne modtage cubanske gæster.
I en række lande har politikere og fagbevægelse protesteret mod Hilton/Scandic hotellernes afvisning af cubanere:
- Dette er virkeligt et gennembrud for dem som ønsker fair play for Cuba, siger Labour-MP Colin Burgon.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. mar. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:50

Indland