Samfundstjeneste, konfliktråd og behandlingsdomme er bare nogle af de anbefalinger, arbejdsgruppen om fremtidens straffe er kommet med

Ja tak til bedre straffeKan det virkelig passe, at den her unge dreng skal i fængsel? Det spurgte forsvarsadvokat Helle Lokdam sig selv, da hun efter regeringens stramninger af straffeloven i 2002 oplevede flere og flere 'unge drenge, der havde trådt ved siden af i et øjebliks fuldskab eller ubetænksomhed' blive idømt ubetinget fængsel på op til tre måneder. Det kunne for eksempel være for for værtshusslagsmål, hærværk eller mindre narkotikaforseelser.
- Det skader jo mere end det nytter. Det øger risikoen for, at de kommer ud i mere alvorlig kriminalitet, mener Helle Lokdam.
Derfor nedsatte Advokatsamfundet i 2004 en arbejdsgruppe med Helle Lokdam som formand, der skulle fokusere på de ubetingede fængselsstraffe på op til tre måneder og se på bedre måder at straffe dem, der begår mindre alvorlig kriminalitet.
- Det er helt unødvendigt, at have fængselsstraffe for så små forseelser, siger Helle Lokdam til Arbejderen.
Hun henviser til Tyskland, hvor de ikke giver ubetingede fængselsdomme på under et halvt år. I Tyskland bruges der andre strafformer for den mindre alvorlige kriminalitet, der i Danmark giver op til tre måneders ubetinget fængsel.
- Der er ingen gode argumenter for, at vi ikke gør det samme herhjemme, mener hun.
Advokatsamfundets arbejdsgruppen har dels på baggrund af undersøgelsen 'Danskernes syn på straf' og dels på baggrund af deres egne erfaringer som blandt andet advokater, fængselsinspektør og politimester lavet ni anbefalinger til politikerne om hvilke andre strafformer, der kunne tages i brug overfor denne gruppe.

Bedre straf
- Vi går ikke ind for mildere straffe men bedre straffe, siger Helle Lokdam og understreger, at der ikke er tale om blødsødenhed.
- Det er vigtigt for os, at straffen opfylder tre grundprincipper: Den skal gøre det klart for lovovertræderen, at hans adfærd har været uacceptabel. Den skal føre til et tryggere samfund ved at forhindre den straffede i at begå kriminalitet igen og ved at afskrække andre fra at begå kriminalitet. Endeligt skal straffen indebære et element af genopretning overfor offeret og samfundet.
Arbejdsgruppens hovedkonklusion er, at fængelsstraf skal være den sidste udvej.
- Fængselsstraf er den mest alvorlige straf vi har, og derfor skal den forbeholdes den mest alvorlige kriminalitet, mener Helle Lokdam.
- Samfundstjeneste, samfundstjeneste, samfundstjeneste, det kan ikke understreges nok, siger Helle Lokdam.
Arbejdsgruppen mener, at samfundstjeneste bør bruges i et meget videre omfang, end det er tilfældet i dag, og mener samtidig, at man bør udbygge ordningen.
- Samfundstjenesten skal i højere grad relateres til den kriminalitet, der er begået, forklarer Helle Lokdam.
- Man kunne for eksempel sætte en, der er dømt for værtshusslagsmål, til at gøre rent i den indre by søndag morgen, eller en der har lavet graffiti på S-togene til at gøre S-toge rene, foreslår hun.
Samfundstjeneste er ikke nok i sig selv, arbejdsgruppen ønsker en række forskellige instrumenter, hvor et komponent er samfundstjeneste, et andet konfliktråd. I et konfliktråd mødes gerningsmand og offer sammen med en mægler for at tale ud om kriminaliteten.
- Det er både godt for offer og gerningsmand. Det kan hjælpe offeret at få sin vrede og frustrationer ud, og det giver gerningsmanden en mulighed for at sige undskyld, fortæller Helle Lokdam og henviser til udelukkende positive evalueringer af tidligere forsøg med konfliktråd.
- Men det fik Dansk Folkeparti sløjfet, fordi de bare vil have folk i fængsel, beklager Helle Lokdam.
Et sidste instrument skal være behandling. Det foreslåes, at man systematisk undersøger behov for forskellige former for behandling.
'Der bør være tilbud om alkohol- og narkotikabehandling, kurser i hvordan man håndterer konflikter uden at anvende vold, og kurser hvor trafikofre holder foredrag om konsekvenserne af overtrædelse af færdselsreglerne', hedder det i rapporten.
- En kombination af samfundstjeneste, konfliktråd og behandling er, hvad vi kalder bedre straffe, forklarer Helle Lokdam. Hun understreger igen, at det ikke nødvendigvis er en lettere straf end fængsel.
- Samfundstjeneste kan føles hårdere, fordi det er udstrakt over en længere periode, og at skulle forholde sig til sit offer i konfliktråd eller sig selv i behandling er bestemt heller ikke sjovere end et par måneder i et fængsel.

Personlige forhold
- For at kunne idømme den helt rigtige straf, er det vigtigt at vide noget om den dømte. Derfor foreslår vi, at der i alle sager indhentes personundersøgelser og at de personlige forhold vægtes mere, siger Helle Lokdam og afviser, at det vil betyde forskelsbehandling.
- Forbrydelser, der ligner hinanden, skal straffes lige hårdt, men det betyder ikke, at pakken af straf ikke kan sammensættes forskelligt fra gerningsmand til gerningsmand, forklarer hun.
Anbefalingerne er ikke blevet modtaget så godt fra beslutningstagerne, som Helle Lokdam havde ønsket sig.
- Peter Skaarup har blankt afvist rapporten og nægter at forholde sig til fakta og Lene Espersen har været ude og kritisere den i pressen, fortæller Helle Lokdam, men hun tilføjer forhåbningsfuldt, at oppositionen nu arbejder på at få en forespørgselsdebat i Folketinget om emnet.
- Jeg kunne jo ønske mig, at noget så vigtigt, som hvordan man indretter retssystemet i et demokrati, blev hævet over partipolitiske kampe, slutter Helle Lokdam.

Se alle ni anbefalinger fra arbejdsgruppen om fremtidens straffe på www.advokatsamfundet.dk