Befolkningen vil have strengere straffe, mener politikerne, så det går de til valg på. Men befolkningens holdninger er mere nuancerede end som så

Noget af de første, regeringen gjorde, da den kom til magten, var at skærpe strafferammen for kriminalitet. Justitsminister Lene Espersen henviste til befolkningens retsfølelse. Den krævede strengere straffe, påstod hun, og noget tydede på, at hun havde ret.
Regeringen og Dansk Folkeparti var netop blevet valgt på blandt andet løftet om strengere straffe og alle undersøgelser viste, at langt størstedelen af befolkningen ønskede strengere straffe.
- Men Lene Espersen tog sig ikke tid til at undersøge, hvad det egentlig var, befolkningen ønskede, kritiserer forsvarsadvokat Helle Lokdam.
Hun tog initiativ til en arbejdsgruppe under Advokatsamfundet, der skulle se på fremtidens straffe og som en del af arbejdsgruppen fik juraprofessor ved Københavns Universitet Flemming Balvig ansvaret for en undersøgelse af danskernes syn på straf.

Urealistisk opfattelse
Undersøgelsen slog fast, hvad der var kendt på forhånd: Spørger man danskerne, om de går ind for strengere straffe, siger langt størstedelen ja. Men undersøgelsen havde andre interessante konklusioner. 61 procent af de adspurgte mente, at kriminaliteten var steget i Danmark inden for de sidste år, mens kun 12 procent mente, at den var faldet. Det stemmer helt overens med alle andre undersøgelser af befolkningers forestilling om kriminalitetens udvikling.
'Flertallet har til enhver tid og alle steder den opfattelse, at kriminaliteten stiger år for år og bliver mere og mere alvorlig, uanset om man så befinder sig i et land i en tidsperiode, hvor det reelt ikke er tilfældet', skriver Flemming Balvig i rapporten.
'Dette begrunder og retfærdiggør holdningen om, at straffene skal være strengere', uddyber han.
En anden interessant konklusion er, at danskerne har et helt forkert billede af, hvor hårde domme der faktisk bliver dømt. Knapt 1500 mennesker blev bedt om at dømme i syv dagligdags straffesager som for eksempel gadevold uden våben og hasarderet kørsel. Derudover blev de spurgt, hvordan de troede en dommer ville dømme, og hvordan de troede befolkningen i almindelighed ville dømme.
Generelt blev det undervurderet, hvor hårde domme der bliver afsagt. Størstedelen forestillede sig dommeren som mild, sig selv som lidt strengere og befolkningen i almindelighed som strengest. Men i virkeligheden dømte de flest en mildere dom, end en dommer ville have gjort i den konkrete sag.
- Når folk svarer, at de vil have strengere straffe, er det fordi, de ikke aner, hvad det drejer sig om, mener Helle Lokdam. Det er en misforstået opfattelse af kriminalitetens udvikling og strafniveauet, der ligger til grund for størstedelen af befolkningens umiddelbare ønske om strengere straffe.
- Desuden er det et udtryk for, at man i pressen får et billede af kriminelle som undermennesker og monstre, mener hun.
Siden de blev spurgt første gang i 1954 har danskerne holdt fast i, at de ønsker strengere straffe.
'Uafhængigt af kriminalitetsudviklingen og strafniveauet synes de fleste af os, tilsyneladende vedholdende og upåvirket, at mene, at straffene for kriminalitet bør være hårdere', skriver Flemming Balvig i 'Danskernes syn på straf'.
'Faktisk er det jo et sundhedstegn, at flertallet misbilliger overfald på andre mennesker og ønsker, at der gøres noget ved det', mener Flemming Balvig.

Informeret retsfølelse
Arbejdsgruppen spurgte sig selv, om der måske var noget andet, der kunne træde i stedet for strengere straffe, hvis folk fik valgmuligheden. Og det viste sig, at når folk så filmoptagelser af den fiktive retssag, som de bagefter blev bedt om at dømme i, og blev præsenteret for alternative strafmuligheder som samfundstjeneste og behandlingsdomme, var de langt mindre tilbøjelige til at idømme fængselsstraf.
- Når man har en konkret og informeret indgangsvinkel, ser man mere nuanceret på det, fortæller Helle Lokdam. Meget få af dem der, før de så filmen, ville idømme ubetinget fængsel, fastholdt denne holdning efter at de havde fået indsigt i sagen og var blevet præsenteret for alternativer til ubetinget fængsel.
- Det slår en kæmpe pæl igennem politikernes påstande om, at befolkningen bare ønsker længere fængselsstraffe, mener Helle Lokdam.
Hun håber, at undersøgelsen kan være med til at forhindre politikere i at gennemføre stramninger med henvisning til befolkningens retsfølelse i fremtiden.
- Det er fint at indrette retssystemet efter befolkningens retsfølelse, men det skal være en informeret retsfølelse, mener Helle Lokdam. Derfor foreslår arbejdsgruppen en oplysningskampagne, der skal informere borgerne om det reelle strafniveau og alternativerne til ubetinget fængsel.

Se hele rapporten 'Danskernes syn på straf' på www.advokatsamfundet.dk