Konkurrence og frit skolevalg svækker fagligheden og øger den sociale opdeling, påviser skoleforsker i doktorafhandling som forsvares i dag

Det frie skolevalg og virksomhedstænkningen i folkeskolen giver ikke bedre karakterer. Til gengæld fordyrer det skolen og øger den sociale opdeling. Det påviser cand. mag. Simon Calmar Andersen, når han i dag forsvarer sin ph.d. afhandling om politisk styring i folkeskolen på Århus Universitet .
- Tidens mest populære politiske styringsværktøjer på skoleområdet er mere målstyring og øget konkurrence mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Men hvis man ser på elevernes karaktergennemsnit, styrker det ikke elevernes faglige udbytte, siger Simon Calmar Andersen til Arbejderen.
Han har sammenlignet landets folkeskoler i kommuner med og uden konkurrence fra frie grundskoler, og kan konstatere at eleverne ikke klarer sig bedre i de kommuner, hvor der er frie grundskoler.
- Til gengæld kan man se, at folkeskolen er dyrere i de kommuner, hvor den skal konkurrere. I de kommuner hvor flest elever går i frie grundskoler, stiger folkeskolens årlige udgifter med 10.000 kroner per elev, siger han.
Den øgede virksomhedstænkning i folkeskolen er heller ikke befordrende for elevernes faglige udvikling, viser Simon Calmar Andersens afhandling. Han henviser til, at den politiske styring af skolen har medført en større målstyring, hvor skolerne opstiller målsætninger i begyndelsen af skoleåret og siden hen afrapporterer resultaterne i en slags virksomhedsrapport.
- Jeg har spurgt alle landets skoleledere, om de bruger de redskaber, og jeg har fundet ud af, at de skoler, der har brugt dem i seks år eller mere, ikke har et højere karaktergennemsnit end de skoler, der ikke bruger dem.
- Til gengæld er der en lille men signifikant tendens til, at den øgede målstyring øger den sociale arvs betydning. Der er større skel mellem de ressourcestærke og de svage elevers karakterer på de skoler, der bruger de nye instrumenter, fastslår Simon Calmar Andersen. Han understreger, at karaktererne kun viser elevens faglige udbytte af skolen, og ikke den nok så vigtige demokratiske og personlige udvikling.
Simon Calmar Andersen peger på, at det vil være godt for elevernes faglige udvikling, hvis lærernes metodefrihed øges.
- Lærerne bør kunne vælge metoder ud fra pædagogiske overvejelser og ikke ud fra politiske eller økonomiske hensyn. Samtidig vil det være en god idé, hvis skolerne laver flere faglige og pædagogiske selvevalueringer på deres metoder, siger han.