Opbakningen har været stor fra kollegaer i hele landet. Det fortæller Asta Rasmussen, der har været lærer i 21 år, men nu risikerer fyring, fordi hun nægter at lave elevplaner

Asta Rasmussen har været lærer i 21 år. Al den tid har hun været glad for sit arbejde. Men da hun blev præsenteret for de nye elevplaner, var hun nødt til at sige fra. Selvom det kan koste hende jobbet, nægter hun at lave de nye elevplaner.
- Vi lærere bliver mødt med så meget kontrol og central styring. Nu er det bare for meget!, siger Asta Rasmussen til Arbejderen.
Kravet om skriftlige elevplaner er en del af det skoleforlig regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vedtog sidste år. Det betyder, at alle landets elever skal have en skriftlig sammenfatning af, hvordan det går dem fagligt og socialt, hvordan de har klaret de nye test, og hvad de skal arbejde mere med.
Selvom bekendtgørelsen først kom efter, at landets lærere havde lavet deres arbejdsplaner for dette skoleår, trådte den i kraft efter sommerferien. Det betyder, at der ikke er afsat tid af til arbejdet med planerne. Blandt andet derfor sagde Asta Rasmussen fra.
- Så skal vi jo tage tiden fra undervisningen, forklarer hun.

Elevplaner er et blålys
Skoleledelsen havde lavet et skema, som hun skulle udfylde, med stikord om hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt. Stikordene skulle sammenfatte alt fra elevens niveau i dansk til de sociale kompetencer, sendes hjem til forældrene og danne baggrund for tyve minutters skole-hjem samtale.
- Før lavede vi planer for den faglige udvikling sammen med eleverne. Vi snakkede om hvad der skulle stå, og så gik de hjem og forklarede det til deres forældre. Dengang havde vi også kun tyve minutter til skole-hjem samtalerne, men da var vi i det mindste enige om, hvad ordene betød.
For Asta Rasmussen betyder de nye elevplaner, at dialogen og samarbejdet forsvinder fra samtalerne med forældrene. Når planerne ikke er skrevet ud fra en fælles forståelse af, hvad ordene i dem betyder, kommer samtalerne nemt til at handle mere om planernes ordlyd end indhold, frygter hun.
- De siger jo, at vi bare kan nøjes med at skrive et par stikord ned for at spare tid. Men når man skriver til forældrene, skal man vælge sine ord med omhu. De vil blive vendt og drejet. En elev der for eksempel ikke klarer sig så godt, vil jo få en negativ beskrivelse, uanset hvor meget man tager et positivt udgangspunkt, hvis det ikke bare skal være en ordflom. Uden dialog og samarbejde gør de små korte stikord nærmest mere skade end gavn for forældrenes forståelse af elevernes arbejde i skolen, understreger Asta Rasmussen.
- Når hverken forældre eller elever har været med i arbejdet, er der jo ingen der har ejerskab til de her planer. Derfor er elevplanerne et blålys, som de ser ud nu.

Skolerne har aben
Bekendtgørelsen fastslår, at det er de enkelte kommuner der beslutter, hvor omfattende elevplanerne skal være, og om man vil give lærerne ekstra tid til arbejdet. Men i Lejre Kommune, hvor Asta Rasmussen er ansat på Kirke-Hyllinge Skole, har det ikke kunnet lade sig gøre.
- Det er jo kommet oven i kommunesammenlægningen, så ingen i kommunen har haft tid til at tage sig af det. Det har overladt aben til skoleledelserne, som så for at hjælpe os lavede det skema, siger hun.
Derfor har Danmarks Lærerforening ikke kunnet rejse centralt krav om mere tid til at lave elevplanerne. I stedet har Lærerforeningen sammen med Kommunernes Landsforening opfordret til, at man ude i kommunerne tager en snak om omfanget af elevplanerne og tænker det omfang ind, når Lærerforeningens kredse og kommunerne diskuterer arbejdstid.
- Det er en ny, obligatorisk opgave, der kræver tid, fastslår Lærerforeningen.

Gratis arbejde
Flere steder i landet er samarbejdet dog gået trægt. På Frederiksberg har kommunen meldt ud, at lærerne ikke får ekstra tid til arbejdet. Det har fået den lokale lærerforening på gaden, hvor de på flyers og plakater spurgte kommunens borgere 'vil du arbejde gratis to uger om året?'
Frederiksberg Kommunelærerforening har nemlig regnet ud, at en lærer kan komme til at bruge op til to ugers arbejde på at udarbejde elevplaner for undervisningen i alle skolens fag. Udregningen er foretaget ud fra, at det tager 15 minutter per elevplan, og at læreren laver planen to gange om året for 150 elever.
Asta Rasmussen fortæller, at hun har fået opbakning fra lærere over hele landet. Hun er klar til at tage konsekvenserne af den civile ulydighed i jobbet. For selvom hun som aktiv i den lokale radikale vælgerforening i mange år har prøvet at råbe politikerne op, nytter det ikke en dyt, siger hun.
- Først når man sætter sin stilling på spil, bliver man hørt, fastslår hun.
- Jeg håber at resultatet bliver, at man sætter tid af i skemaet til arbejdet med elevplaner, og at vi, der arbejder med dem til dagligt, bliver taget med på råd.