Hvis der var mulighed for nedsat arbejdstid eller anden form for gradvis tilbagetrækning, ville mange flere ældre på arbejdsmarkedet gerne blive længere i jobbet

Glem alt om at efterlønnere og førtidspensionister længes tilbage til den daglige dont på arbejdspladsen. De føler tværtimod fraværet af arbejdet som en befrielse. De elsker den nyvundne frihed til at gøre hvad de vil. De elsker en hverdag fri for stress og jag. I hvert fald hvis de er medlem af et af LO-forbundene.
Det viser en større spørgeskema-undersøgelse, som LO Faglige Seniorer har foretaget i LO-forbundenes omkring 450 seniorklubber
Når deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen bliver spurgt om det mest negative ved at forlade arbejdslivet, peger de først og fremmest på savnet af kolleger og det gode sammenhold på arbejdspladsen. Det er næsten hver fjerde, der peger på dette savn., mens kun 6,4 procent savner at være aktive på arbejdsmarkedet.

Fri for at hænge i en klokkestreng og det nu at være uafhængig og at kunne gøre hvad man vil
Rigtig mange - omkring halvdelen - af de efterlønnere og førtidspensionister, der har deltaget i undersøgelsen, ville gerne have set nogle bedre muligheder for gradvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
En uklar formulering af netop dette spørgsmål kna være årsag til at mere end fire ud af ti har svaret 'ved ikke' til netop spørgsmålet om gradvis tilbagetrækning, så der er meget, der taler for at endnu flere ønsker denne mulighed.
'Jeg undrer mig meget over, at arbejdsgivere ikke prøver at holde på os nogle timer om måneden - med den viden vi har,' lyder en af besvarelserne. 'Man kunne godt få tilbudt nogen timer, alt efter behov, så man ikke brat skulle stoppe sit arbejde,' skriver en anden.
Nedsat arbejdstid er ikke ligefrem på arbejdsgivernes program ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Men hvis de virkelig ønsker at bevare de ældre på arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen, at det er den vej, de skal, understreger Anton Johansen, formand for LO Faglige Seniorer.
- Undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne har et problem. Arbejdspladserne er simpelt hen ikke tidssvarende. Der mangler senior-ordninger, siger Anton Johansen.
Men der hviler også et stort ansvar på politikerne, understreger LO-seniorernes formand.

Hvis man har knoklet i 47 år som murer, så...
- Regeringen bør gøre det mere attraktivt at blive længere, for eksempel gennem mindre modregning af arbejdsindkomst for efterlønnere og pensionister, mener Anton Johansen
Han glæder sig til gengæld over, at undersøgelsen viser, at fællesskabet, solidaritetsfølelsen, stadig er i højsædet på landets arbejdspladser.
- Det luner i en tid, som vi ellers får at vide er præget af individualisme og væren-sig-selv-nok.
Af de 1441 medlemmer af seniorklubber over hele landet, der har udfyldt et spørgeskema om oplevelsen af overgangen fra arbejdsliv til efterløn eller folkepension., er hele 86,7 procent overvejende glade for at have kvittet jobbet, mens kun 4,6 mener, at det har været overvejende negativt at slutte med at arbejde. Og - overraskende nok - mener hele 72 procent, at omvæltningen fra det aktive erhvervsliv til seniortilværelsen ikke været stor.
Det fremgår da også af besvarelserne, at godt 50 procent har fået flere sociale fællesskaber efter afgangen fra arbejdsmarkedet og at godt 71 procent har fået flere nye fællesskaber.
Det har nok en del at gøre med, at undersøgelsen er foretaget blandt dem, der aktivt deltager i LO-forbundenes seniorklubber, indrømmer en af undersøgelsens 'bagmænd', Knud Farver Petersen, forretningsfører i LO Faglige Seniorer.

At man selv bestemmer over sin tid og at man har god tid til familien og sine interesser
- De har kunnet skifte netværket på arbejdspladsen mere eller mindre ud med et nyt netværk i vores seniorklubber. Og så skal man ikke glemme, at det her som i alle andre tilfælde er de aktive, der har deltaget i undersøgelsen, siger Knud Farver Petersen.
Han mener dog at 1441 besvarelser ud af de 4560 udsendte spørgeskemaer sikrer, at besvarelserne i hvert fald er dækkende for seniorklubbernes medlemmer. Og at de næppe adskiller sig fra øvrige efterlønsmodtagere og pensionister, der aer aktive medlemmer af andre ældreforeninger og væresteder. Og det vil betyde, at mellem en tredjedel og halvdelen agf alle efterlønsmodtagere og pensionister vil være dækket ind af undersøgelsens resultater, opsummerer Knud Farver Petersen.
Anton Johansen glæder sig over, at undersøgelsen viser en stor tilfredshed med senior-klubbernes tilbud. Må ske ikke så overraskende, i og med at den er foretaget blandt dem der kommer i seniorklubberne, indrømmer Anton Johansen.
I de senere år er der også blevet meget længere mellem fagforeningerne, ikke mindst i de tyndest befolkede dele af landet. Det er dermed også blevet sværere at samle dem op, der forlader arbejdsmarkedet, og som hovedsagelig har haft deres sociale netværk gennem arbejdspladsen, erkender Anton Johansen.
- Undersøgelsen viser da også, at der er plads til forbedringer, især hvad angår information omkring de mange aktivitetstilbud, og om den rådgivning, der tilbydes. Og så skal vi heller ikke glemme, at der er en mindre gruppe af seniorer, som ikke er med i dette fællesskab.. så der er stadig mange opgaver, der ligger og venter, siger LO Faglige Seniorers formand.

Det er ikke positivt ikke længere at være en del af det sociale liv på arbejdspladsen
Det gælder også opgaven med at få sendt signalerne fra undersøgelsen videre i det politiske system. Det er nemlig ikke meningen, at spørgeskema-undersøgelsen skal ligge og samle støv i LO Faglige Seniorers hovedkvarter på Islands Brygge.
- Vi vil tage det spørgsmålet om bedre muligheder for gradvis tilbagetrækning op med alle folketingspartiers social- og arbejdsmarkedsordførere. Invitere politikere til konferencer og så videre, forklarer Anton Johansen.
- Vi vil også sammen med fagforeningerne formulere nogle krav til ordninger, som kan give folk lyst til at blive på arbejdspladsen. vi vil ikke bare sætte os ned og sige, at nu er vi sat på pension, siger Anton Johansen.

Undersøgelsen 'Fra arbejdsliv til seniorliv' kan hentes på www.fagligeseniorer.dk eller downloades nederst på siden

Erik Hein, 65, nu folkepensionist efter to år på efterløn.
- Jeg var en af dem der sagde at jeg ikke var interesseret i at gå på efterløn. Men det blev jeg tvunget til, da min arbejdsplads, Roskilde Efterskole, lukkede. Jeg sendte en masse jobansøgninger af sted, men fik ikke engang svar på nogen af dem. Det hjalp heller ikke at jeg troppede personligt op. Måske fordi jeg jeg har en faglig baggrund, og ikke er akademiker?
Der var kun efterlønnen for mig, og jeg begyndte at blande mig lidt i seniorklubben. Det var mest kort og banko, men det er ikke lige mig, og så måtte jeg jo gøre noget ved det. Samtidig har jeg haft nogle mindre underviser-job og lever i det hele taget et aktivt liv, nu som før med en masse aftaler og opgaver.
Men jeg ville da gerne være fortsat på arbejdsmarkedet i længere tid. Det burde kunne indrettes med nogle lettere job, med nedsat tid, så også folk der måske ikke er helt på toppen, kan være med.

Ejgil Solkær, 60 år, gik på efterløn i november sidste år.
Jeg var 54 år, da jeg blev fyret efter over 29 år i samme virksomhed - Post Danmark. De næste år brugte jeg på at søge en masse job. Jeg har sendt 220 jobansøgninger, og har været indkaldt til jobinterview tre-fire gange. Men hver gang uden att få jobbet.
Jeg er uddannet automekaniker, og var autokonsulent i Post Danmark, med ansvar for postbilerne. Et af de interviews, jeg var til, var på Statens Bilinspektion. Jeg var blandt omkring 600, der søgte fem-seks job. Og var altså ikke blandt de heldige.
Det har helt klart noget med alderen at gøre. Er du over 50 år, går det helt galt. virksomhederne er simpelthen ikke interesseret i at ansætte folk på min alder
Hvis du havde spurgt mig før jeg blev fyret, ville jeg have sagt at jeg ville arbejde til jeg var 70. Nu blev jeg tvunget til at gå på efter.øn, da jeg fyldte 60. Hvis jeg ikke i mange år havde været aktiv i idrætten, og haft den kontaktflade, ved jeg ikke hvordan jeg ville have klaret det.
Jeg ville ønske at man som efterlønner ikke bliver straffet så hårdt økonomisk for at have nogle timers arbejde. Der er for lidt økonomisk motivation, sådan som ordningen er skruet sammen.

Jens Erik Sørensen, HK`er, gik på efterløn et halvt år efter han fyldte 60.
Jeg havde problemer med ryggen, det var det, der var årsagen. Jeg har aldrig haft problemer med at få tiden til at gå. Jeg har altid været aktiv politisk og i andre foreninger. Jeg var også vurderingsmand i ToldSkat. Men vi blev fyret alle sammen, da den nye regering kom til. Jeg spekulerer på, om det var for at huspriserne kunne flyve frit...
Jeg er formand for en HK-seniorklub og næstformand i LO Faglige Seniorer Midtjylland. jeg ahr været med til at nedsætte et udvalg som skal give os indflydelse på regionens sundheds- og trafikpolitik. Vi seniorer er jo de største brugere af sundhedsvæsen og offentlig transport.
Virksomhederne har råbt meget op om at vi skal blive længere på arbejdspladsen. Men så må virksomhederne også lave ordninger, så folk, er er ved at være nedslidte på den ene eller anden måde, også kan trappe ned. Så tror jeg til gengæld, at rigtig mange af os, der er gået på efterløn, ville være blevet.

Sigrid Larsen, FOA-medlem, går på folkepension om et par uger.
Jeg har været hjemmehjælper i 12 år, men var til sidste så nedslidt, både fysisk og psykisk, at jeg var nødt til at stoppe. Det var så galt med mine håndled til sidst, at jeg ikke engang kunne skære en vindrue over!
Jeg søgte om at blive uddannet som voksenpædagog i stedet, men fik at vide af min sagsbehandler i socialforvaltningen, at det kunne der ikke være tale om. Sagsbehandleren sagde til mig, at 'vi kan vel nok blive enige om, at du ikke ligefrem hører til de yngste'. Og hun var på min alder!
Jeg havde nu fundet frem til noget materiale om 'bonusrevalidering', og blev ved med at presse på. Og da de fandt ud af, at jeg ikke havde i sinde at give op, kunne det så pludselig lade sig gøre.
Jeg har også efter at være gået på efterløn undervist blandt andet ved AOF og en pensionistklub i Svendborg. Og været vikar på en efterskole. Desuden går svømmer jeg, går til folkedans, går ture i omegnen og har nogel gode veninder. Så jeg lever et rigtigt aktivt liv, og det vil jeg fortsætte med som pensionist.
Men hvis jeg ikke havde været stærk nok til at stå fast på min ret til revalidering, havde tingen måske set helt anderledes ud.