Transportminister Flemming Hansen rejser i dag til Berlin for at forhandle med sin tyske kollega om en fast forbindelse over Femer Bælt
Ifølge Ritzaus drømmer den danske regering om at få en afklaring med hjem fra den tyske hovedstad.
- Der har været formøder på embedsmandsniveau, og jeg håber, at vi kan komme frem til noget, der ligner en løsning, siger Flemming Hansen.
Mens begejstringen for bro-projektet er stor i den danske regering, er Tyskland mere afventende. Prisen på cirka 42 milliarder kroner, usikre trafikprognoser, samt frygt for at nye transitområder vil opstå i Nordtyskland og på Lolland er blandt den lange række af bekymringer, som den 19 kilometer lange bro fra Rødby til Puttgarden skaber.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278