Bin Laden skal være fast undervisningsstof i folkeskolen, siger Haarder. Historielærere frygter, at baggrunden for terrorisme glemmes

Selvom dommerne i går løslod tre af de fire terrormistænkte fra Glostrup, synes Bertel Haarder alligevel, at sagen har rykket terrorismen så tæt på Danmark, at 11. september og terror skal være obligatorisk stof i folkeskolens historietimer.
- Fra efteråret bliver Osama bin Laden fast undervisningsstof for alle elever i danske folkeskoler, siger undervisningsminister Bertel Haarder til morgenavisen 24timer.
Han begrunder det med, at 11. september var et vendepunkt i verdens- og danmarkshistorien.
- For den førte til Muhammed-krisen. Derfor er det essentielt, at alle elever kender til terrorens historie, siger han.
Men Muhammed-krisen og Osama bin Laden repræsenterer kun én ud af mange slags terrorisme. Derfor håber Margrethe Kristensen, næstformand i Foreningen af lærere i historie og samfundsfag, at det faghæfte, der er under udarbejdelse til faget historie, vil sætte emnet ind i det rette historiske perspektiv.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det bliver så snævert. Det er jo vigtigt at give eleverne en forståelse af baggrunden for terror, af hvad det er der får folk til at handle sådan, siger hun til Arbejderen.
Terrorisme er ét ud af de 29 kanonpunkter for danmarks- og verdenshistorien som træder i kraft i folkeskolens historieundervisning efter sommerferien i år. Magrethe Kristensen beklager, at kanonpunkterne indsnævrer den bredde, historielærerne havde i de gamle 'fælles mål' for undervisningen.
- Man skal ikke være blind for, at det viser en politisk holdning, når man på den måde vælger bestemte begivenheder ud, siger hun.
Historiekanonen har siden vedtagelsen sidste år været genstand for intens kritik blandt historikere og historielærere. Der er blandt andet blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor reformationen og ikke bondeoprørene er med, hvorfor Østeuropas historie kun er repræsenteret ved Murens fald og ikke for eksempel Den Russiske Revolution eller hvorfor undervisningen i Anden Verdenskrig starter med det officielle brud med Tyskland i 1943.
- Det er det bestående samfunds historiesyn som slår igennem. Det er ikke folkets, arbejderklassens eller bøndernes historie, siger historiker Benito Scocozza til Arbejderen.