19 gange har Justitsministeriet udleveret en mistænkt fra Danmark til et andet EU-land. Ministeriet afviser at tjekke om beviserne er i orden

EU-landenes udlevering af mistænkte til retsforforfølgelse i andre EU-lande eksploderer. Alene i 2005 har det danske justitsministerium i 19 sager besluttet at udlevere danske statsborgere og mistænkte, der opholder sig Danmark, til en anden EU-stat.
Ikke én eneste gang har justitsministeren stillet spørgsmålstegn ved en arrestordre eller afvist at føre den ud i livet. Det fremgår af en opgørelse fra en EU-arbejdsgruppe om Den Euroæiske Arrestordre, som Arbejderen er i besiddelse af.
I tre ud af de 19 udleveringer har der været tale om danske statsborgere.
- Det er dybt problematisk, at danske statsborgere udleveres rent administrativt til andre EU-lande, siger Eva Smith, juraprofessor ved Københavns Universitet, til Arbejderen.
- Selvom samtlige EU-lande har skrevet under på den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det ingen garanti for, at de lever op til reglerne i praksis. Det er ikke nogen rar tanke, at vi udleverer mennesker til retssystemer som ikke lever op til vores forståelse af en ordentlig retssikkerhed. Vi er forpligtet til at beskytte vores medborgere, fastslår hun.
Der er stor forskel på retssystemerne i de enkelte EU-lande, eksempelvis når det gælder måden at fremskaffe beviser, ret til advokathjælp og oversættelse af vigtige sagsdokumenter.
- Vi har allerede oplevet de store forskelle i praksis. Eksempelvis da en dansk statsborger i 2002 blev idømt otte års fængsel for menneskesmugling. Det skete efter en rettergang på 48 timer med en svensk tolk og uden egen forsvarer. Det græske politi havde på gebrokkent engelsk gjort danskeren det klart, at hvis man er uskyldig har man ikke brug for en forsvarer. Det havde danskeren på gebrokkent engelsk været enig i. Selvom der på papiret findes en masse rettigheder er det altså ingen garanti for at de fungerer i praksis, fortæller Eva Smith.
I Justitsministeriet afviser man at gå ind i en vurdering af, om beviserne holder vand.
- Vi kan ikke gå ind i en vurdering om beviserne i en sag holder. Den europæiske arrestordre bygger på tillid. Vi skal stole på de retslige myndigheder i andre lande, som udsteder en arrestordre. Desuden er det vigtigt, at vi har respekt for de forskellige retstraditioner, som findes i de forskellige lande. Men der er selvfølgelig indbygget nogle fælles retslige minimums-rettigheder i arrestordren, fastslår Charlotte Lauritsen overfor Arbejderen. Hun er souchef i Justitsministeriets Internationale kontor, der modtager og udsteder europæiske arrestordrer.
Ministeriet ønsker ikke at oplyse hvad de udleverede er mistænkt for.
Justitsministeriet besluttede i 2005 at kræve 64 mistænkte udleveret til Danmark. Samtlige EU-lande udsteder i gennemsnit 40 europæiske arrestordrer hver dag.