Nul-tolerance politik fra politiet, hårdere straffe og faldende autoritetstro blandt de unge har ført til en stigning i antallet af domme til de 15-17-årige

Vores undersøgelse viser, at der i perioden 1995 til 2005 er afgivet færre og færre domme til dem, der er over 20 år, mens tallet er steget for de 15-19-årige, fortæller Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriets Forskningsenhed.
Hun var en af oplægsholderne, da Folketingets Retsudvalg inviterede til høring om ungdomskriminalitet i sidste uge.
I 2004 og 2005 blev der dømt væsentligt flere 15-17-årige end de foregående år. Det drejer sig om 5.170 sager i 2004 og 5.433 i 2005, mens antallet af domme til de 15 -17-årige før 2004 holdt sig stabilt under 4.500.
Godt nok er gruppen af 15-17-årige vokset med 16 procent fra 2000 til 2005, men også de relative tal viser en stigning.
Ejendomsforbrydelser er ikke længere så udbredte blandt de yngste. Biltyverier, indbrud og butikstyverier var i 2005 ikke så hyppige som i 1995. Til gengæld er der sket en kraftig stigning på voldsområdet, dog hovedsageligt såkaldt simpel vold, fremgår det af rapporten.
- På det område adskiller de 15-17-årige sig ikke meget fra andre aldersgrupper. Men det bemærkelsesværdige er stigningen i sager vedrørende paragraf 119 og 121, siger Britta Kyvsgaard.
Disse to paragraffer dækker over 'vold mod embedsmand i funktion' og 'fornærmelig tiltale af offentlig myndighed'. Dommene indenfor de områder er henholdsvis tredoblet og seksdoblet i perioden. I rapporten tolkes dette som udtryk for en faldende autoritetstro blandt de unge og en nul-tolerance politik fra politiets side.
Fra 2002 til 2005 er antallet af ubetingede domme til de unge fordoblet, men det siger ikke nødvendigvis noget om udviklingen i kriminalitet, mener Britta Kyvsgaard.
- Det har mere at gøre med, at der er begyndt at blive slået hårdere ned på de unge, pointerer hun.

Polarisering
Forskning på området tyder på, at der begås meget mere kriminalitet blandt de 15-17-årige, end det der bliver registreret.
Flemming Balvig fra Københavns Universitet har forsket i den reelle ungdomskriminalitet og hans sidste undersøgelse viser, at ni ud af ti tilfælde af kriminalitet blandt de 15-17-årige slet ikke registreres.
Han mener desuden, at kunne konstatere en polarisering - de kriminelle bliver mere kriminelle, mens de lovlydige bliver mere lovlydige.
- Dem, der begår kriminalitet, begår mere og alvorligere kriminalitet end tidligere, og det er med til at afskrække resten fra at begå kriminalitet.
Mellemgruppen, der begår mindre alvorlig kriminalitet, er altså blevet mindre.
- Normerne har ændret sig fra 1970`erne, hvor mere eller mindre alle gjorde noget i modstrid med straffeloven. Nu ses dette af langt størstedelen som dumt. Dermed bliver der skabt en større grøft mellem de lovlydige og den kriminelle kerne. Det er med til at fastholde de unge i kriminaliteten, grøften mellem de lovlydige og de kriminelle kan gøre det svært for de kriminelle at komme ud af miljøet, siger Flemming Balvig.

Sociale problemer
Den hårde kerne af ungdomskriminelle ender ofte på sikrede institutioner og langt størstedelen af dem, der kommer her, er i forvejen velkendte i det sociale system. Det viser den undersøgelse, Lisbeth Hansen har været med til at lave for Teori og Metodecentret. Undersøgelsen giver også et indblik i, hvem der gemmer sig bag kriminaliteten.
I fire ud af fem tilfælde har kommunen været indblandet længe før anbringelsen på en sikret institution og over halvdelen har været fjernet fra hjemmet en eller flere gange.
Kendetegnende for de unges opvækst har blandt anden været forældres samlivsproblemer, psykisk og fysisk sygdom, vold i hjemmet, arbejdsløshed og dårlig økonomi.
Ikke kun sociale problemer spiller ind for de unge kriminelle, det gør også psykiske problemer.
- Mange af de unge ville høre hjemme i det psykiatriske system, hvis de var over 18 år, mener Lisbeth Hansen.
Og undersøgelsen viser da også, at hver fjerde i de sikrede institutioner registreres i det psykiatriske behandlingssystem, inden de bliver 23 år, mens det for resten af befolkningen kun gælder én ud af tolv.
Noget andet bemærkelsesværdigt ved sammensætningen i de sikrede institutioner er, at to tredjedele af de anbragt har anden etnisk oprindelse end dansk. Af disse har størstedelen flygtningebaggrund og de fleste er først komme til Danmark efter de er fyldt seks år.
En faktor, der specielt spiller ind for denne gruppe, er traumatiske opvækstforhold, og mange har kun én forælder. Ellers står de overfor de samme sociale problemer som de etnisk danske anbragte, fremgår det af rapporten.