Siden DR-magasinet Penge afslørede svindel med lønudbetalinger i rengøringsbranchen, går der næsten ikke en dag uden et nyt groft eksempel
Som den 22 årige Ann-Britt Schumacher fra Ølsted i Nordsjælland, der på bare to måneder blev underbetalt med 30.000 kroner af ISS's afdeling i Hillerød.
I en måned var hun oppe på 204 timer, men fik kun 102 timer udbetalt - og ingenting for overtid.
- Én af de andre sagde, at jeg skulle holde øje med mine timer, og der blev da også rettet i det, jeg havde skrevet. Protesterede jeg, var der enten noget i vejen med computeren, eller det var mig, der var dum, siger Ann-Britt Schumacher til Fagbladet.
3F hjælper med at tjekke din løn
Kommer du forbi 3F i Horsens på lørdag, kan du smutte indenom og få tjekket, om du bliver snydt i løn.
Afdelingen holder nemlig åbent mellem 10 og 13 for ansatte inden for privat rengøring, der gerne vil have erfarne, kritiske øjne til at kigge på, om lønudbetalingerne er i orden.
- Vi har altid en masse på rengøringsområdet her i Horsens, men nu har vi jo også annonceret på både tyrkisk og engelsk, så der kommer måske nogen, vi ikke før har haft fat i, siger Bent Lynge Sørensen, faglig sekretær, til Fagbladet.
Initiativet er en udløber af den seneste tids afsløringer af lønsnyd i netop rengøringsbranchen. 3F Horsens lægger ud, men der er allerede flere lokalafdelinger, der har meldt sig på banen med et tilbud om et lørdags-tjek. Se www.3f.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278