Kriminelle børn skal tages i opløbet, mener regeringen, som har gjort det nemmere for kommunerne at anbringe børn på sikrede institutioner
Børn under 15 kan ikke straffes, hvis de begår kriminalitet. Men børn helt ned til 12 år kan godt blive anbragt på en sikret institution, hvor døre og vinduer er aflåst.
Sidste år skete det for 31 børn. Det er en stigning på mere end 100 procent i forhold til de otte foregående år, hvor der i gennemsnit blev anbragt 15 børn om året.
Det fremgår af statistikken for 2005 over landets syv sikrede institutioner, som Danske Regioner udsendte for nylig. Det er den første opgørelse, der er lavet efter at socialministeren i juni 2004 lempede reglerne. Ændringen betød, at børn under 15 år kan anbringes på en sikret institution, uden at kommunen først skal søge dispensation i amtet.
Kommunerne skal have bedre mulighed for at tage stærkt kriminelle børn i opløbet, lød socialminister Henriette Kjærs (K) argument i 2004.
Jørgen Jepsen, cand. jur. og kriminolog, mener at tallene viser, at kommunerne bruger de lempeligere regler.
- Jeg finder udviklingen betænkelig. Det er en meget drastisk ting at anbringe børn på sikrede institutioner. Det bør overvejes meget grundigt og det kræver sagkundskab. Den tror jeg ikke altid kommunerne er i besiddelse af, siger han.
Eva Hallgren er forstander på den sikrede institution Koglen. Hun undrer sig over, at kommunerne finder det nødvendigt at anbringe så mange børn.
- En sikret institution er ikke et godt sted for børn. I stedet burde kommunerne satse mere på det forebyggende arbejde, så man undgår at børnene skal frihedsberøves. 14-årige børn bør ikke være sammen med 17-årige, som er dømt for kriminalitet, mener hun.
Også Bente Boserup, leder af rådgivningen Børne- og forældretelefonen i Børns Vilkår, påpeger kommunernes ansvar.
- Det er jo omsorgssvigtede børn, som kommunerne burde have grebet ind overfor langt tidligere. En sikret institution er næsten et fængsel. Det er et alt for hårdt miljø at være i for den her aldersgruppe. Spørgsmålet er også, om det hjælper dem videre i livet, siger hun.
Tove Larsen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, kender ikke forklaringen på det stigende antal anbragte børn. Men hun afviser at det skyldes, at kommunernes forebyggende arbejde ikke er godt nok.
- Det kan jo også være fordi der er kommet mere opmærksomhed på den her gruppe børn, eller at der mangler andre tilbud, mener hun.
Både Børnerådet og Red Barnet har advaret om, at de ændrede regler kan betyde, at man er på vej til at gennemføre en de facto kriminel lavalder på 12 år, uden at straffelovens ordlyd ændres.
- Efter min mening er det lidt søgt. Men det er da rigtigt, at man skubber den aldersgruppe nedad, som man anbringer på de sikrede institutioner. Det er også rigtigt, at der er et politisk pres for at få den kriminelle lavalder sat ned, siger Jørgen Jepsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278