Danske arbejdsgivere og advarer kraftigt mod massive lønstigninger til almindeligt ansatte. Aflys lønfesten, lyder mantraet. Arbejderen tager et kig på, hvor meget en håndfuld af Danmarks fremmeste direktører selv tjener

- Tænk, hvis alle arbejdede 39 timer om ugen i stedet for 37 timer.
Den drøm lancerede Dansk Industris formand, Henning Dyremose, tidligere i år på industriens årsdag.
Her talte han også varmt for en afskaffelse af efterlønnen.
Kort efter blev han akkompagneret af Dansk Arbejdsgiverforenings formand, Hans Skov Christensen, der foreslog at man skulle fjerne løntillægget for dem, der arbejder om natten.
I det hele taget har arbejdsgiverne sendt ganske klare budskaber op til næste års overenskomstforhandlinger: Længere arbejdstid, mere fleksible arbejdere og ikke mindst tilbageholdenhed med lønkrav fra de ansattes side, står på ønskesedlen.

Den farlige lønfest
Direktørerne har fået opbakning fra regering, vismænd og økonomer, der gentagne gange har opfordret til beskedne lønkrav. Skrækscenariet er en veritabel lønfest, som det så muntert kaldes.
- Hvis ikke man er tilbageholdende nok, men kræver store lønstigninger, kan det blive en kort fest. Det er som at tisse i bukserne, og det kan blive koldt meget hurtigt, har seniorøkonom i Jyske Bank Peter Skøttegaard Øemig udtalt til Jyllands-Posten.
Erhvervslivets top har selv kæmpet en hård kamp for at vise samme beskedenhed.
Lønnen for landets 12.500 topchefer er i gennemsnitsnit steget med sølle 4,8 procent sidste år. Det er godt nok højere end arbejderne på LO-området, men hvis ikke der var forskel på folk, var der jo heller ingen pointe i at være direktør !
En almindelig LO-arbejder skal eksempelvis arbejde i 160 år for at tjene det, som Henning Dyremose fik i bonus for at forlade TDC.

Jantelov og misundelse
Cheferne i de tyve største selskaber - de såkaldte C20 - tjener alle mellem fem og otte millioner kroner om året plus det løse - pensionsordninger, aktieoptioner og den slags.
Det har affødt en hård kritik fra ansatte, medier og fagforbund, hvis medlemmer fyres eller opfordres til mådehold.
Jantelov og misundelse, er de kritiske røster blev kaldt af Karin Verland, direktør i medicinalkoncernen Pfizer.
Eller som direktør Asger Aamund, siger i Berlingske Tidende:
- Der er aldrig nogle, der brokker sig over, når danske fodboldspillere tjener tocifrede millionbeløb ved at spille for store udenlandske klubber som Real Madrid og Barcelona. Men når danske topchefer får en stor lønpakke, så får alle ondt bagi. Det er dansk landsbymentalitet. De bedste fodboldspillere skifter ofte klub efter, hvor lønchecken er størst. Og det gør de bedste direktører altså også, forklarer Aamund sagligt.

Fest i byggeri og banker
Ikke mindst inden for bankverdenen har man oplevet en usædvanlig gavmildhed over for de øverste ledere.
To chefer i Ringkøbing Bank hentede i det forløbne år ikke mindre end 105 millioner kr. i bonus, mens Niels Valentin Hansen kunne glæde sig over hele 115 millioner kroner i bonus for at være chef for Roskilde Bank.
I den travle byggebranche er der også fest. Her har cheferne i 2006 hentet hele 6,1 procent mere hjem sidste år. Det er nok tvivlsomt, om bygningsarbejderne kan komme i nærheden af det.
I landets 79 børsnoterede selskaber får bosserne i gennemsnit 3,7 millioner kroner i løn. Det er en stigning på 16 procent.
Årslønnen svarer til en timeløn på cirka 2.300 kr. Hvis man vel at mærke regner med, at direktørerne arbejder 50 timer om ugen.

Så meget tjener de

Jess Søderberg, A.P. Møller-Mærsk
Den administrerende direktør og reder oplevede sidste år en lønstigning på syv procent. Det bringer ham op på en årsløn på 19,6 millioner kr. Foruden aktieoptioner.
De fire andre medlemmer af direktionen i Mærsk får lønninger i samme størrelsesorden.

Henning Dyremose, TDC
Dyremose modtog i 2006 bonus og løn på omkring 70 millioner kroner før skat. Han har dog regnet sig frem til, at han selv kun løber med sølle 29,5 millioner kroner.

Peter Straarup, Danske Bank
Direktør Straarup modtog sidste år 8,1 millioner kroner i løn, bonus og aktieoptioner. Den reelle værdi er dog højere, da optionerne er anslået til at have en markedsværdi, der er tre millioner kroner højere, så Straarup i virkeligheden har tjent 11,1 millioner.

Anders Eldrup, DONG
Energichefens løn steg sidste år med 45 procent til 4,8 millioner kroner. Eldrup halter dog stadig lidt efter de helt tunge drenge, men i forbinelse med børsnoteringen nælste år, kan han se frem til endnu en markant lønstigning.

Eric Rylberg, ISS
Rylberg tjente sidste år 80 millioner kroner på, at kapitalfonde købte ISS, mens han var chef. Han har nu forladt ISS

Danske fattigrøve
De danske topchefer er stadig langt efter direktørerne i USA, når det handler om at skumme fløden. I de 500 største amerikanske selskaber tjente direktørerne i gennemsnit 63 millioner kroner sidste år. Topscorer var Richard D. Fairbank, direktør i banken Capital One Financial, med en løn på 1.449 millioner kroner. Heraf kom 99,9 procent fra udnyttede aktieoptioner.

De rigeste i Danmark efter personlige formuer

1. Mærsk-Mckinney Møller - 141 mia. kr.
2. Familien Kann-Rasmussen, Velux - 35 mia. kr.
3. Familien Kirk-Kristiansen, Lego - 28 mia. kr.
4. Familien Clausen, Danfoss - 15 mia. kr.
5. Familien Due Jensen, Grundfos - 15 mia. kr.