Enhedslisten kalder justits- og beskæftigelsesministeren i samråd om dødsulykker på arbejdspladsen

af Hans Brinkmann
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr vil til januar kalde to ministre i samråd for at få skærpet arbejdsgiverens straf, når ansatte bliver dræbt på jobbet.
- For os handler det ikke om at få buret arbejdsgiverne inde, men det er et vigtig signal, at dødsulykker kan føre til frihedsstraf i stedet for kun at udløse en bøde. Strengere straffe vil øge arbejdsgivernes interesse i en bedre sikkerhed på arbejdspladsen, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Samrådet kommer efter Enhedslisten i en længere periode har indsamlet svar fra justits- og beskæftigelsesministeren om de alt for mange dødsulykker på arbejdspladserne. Sidste år registrerede Arbejdstilsynet 55 døde, hvoraf alene 20 på byggepladserne.

Manddrab er to ting
Selvom både straffelovens paragraf om uagtsom manddrab og arbejdsmiljøloven åbner mulighed for at idømme frihedsstraf til arbejdsgivere, så er det endnu aldrig sket.
- Justitsministeren slog sidste år fast, at der ikke er nogen principiel forskel på at bryde færdselsloven og arbejdsmiljøloven - i begge tilfælde kan man idømme frihedsstraf for uagtsomt manddrab. Det skete faktisk for 70 bilister sidste år, men på trods af at mange dødsfald på arbejdspladserne var en direkte følge af grove brud på arbejdsmiljøreglerne, så blev ikke en eneste arbejdsgiver anklaget for uagtsom manddrab. Det blev klaret med bøder i 25.000 kr. klassen. Vi vil gerne have klarhed over, hvorfor uagtsomt manddrab i bil bliver vurderet så meget anderledes end på arbejdspladsen, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Besynderlig begrundelse
Arbejdsmiljøloven åbner også mulighed for at idømme frihedsstraf for grove brud på sikkerheden. Men anklagemyndigheden har til dato ikke forsøgt at udnytte den mulighed ved domstolene. Og ifølge beskæftigelsesministeren er det da heller ikke meningen.
- Frihedsstraffen er primært nævnt for at vise, at vi tager det alvorligt, og for at give bødestørrelsen et mærkbart løft, har Claus Hjort forklaret i et svar til Enhedslisten.
- Det er en besynderlig forklaring, at formålet med fængselsstraf er at hæve bøderne. I øvrigt er det ikke vores fornemmelse at bødestørrelsen er hævet, så det har vi nu bedt om dokumentation for siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Arbejdstilsynet som dommer
Af andre svar til Enhedslisten fremgår det, at det i praksis nærmest er Arbejdstilsynet, som fastlægger domspraksis i sager, hvor ansatte dør efter brud på arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynet rådgiver politiet i hver enkelt sag, om hvilken straf de skal indstille til statsadvokaten. Til dato har det drejet sig om bøder, tommelfingerreglen siger 25.000 kr., hvis en medarbejder omkommer i forbindelse med brud på sikkerheden. Langt de fleste sager bliver afgjort med bøde eller bødeforlæg og bliver aldrig rejst for domstolene.
- Det er en meget besynderlig situation, at det er Arbejdstilsynet og ikke retssystemet, som fastlægger retspraksis på arbejdsmiljøområdet, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside, www.fagligtansvar.dk.