17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ansatte flygter fra udlicitering

Ansatte flygter fra udlicitering

Lørdag, 02. december, 2006, 00:00:00

Ansattes utilfredshed med udlicitering er så stor, at halvdelen forlader jobbet, afslører ny rapport. 3F ønsker aftale med KL, regionerne og staten om krav til udlicitering

Ansatte, hvis job bliver udliciteret, er så utilfredse at mange af dem stemmer med fødderne. Det viser en ny undersøgelse som Udliciteringsrådet har fået lavet i samarbejde med arbejdsgiverorganisationer og fagforbund.
- Over halvdelen forlader jobbet enten lige efter udliciteringen eller i perioden derefter. Og i den gruppe er der markant mange flere, der er utilfredse med arbejdsgiver-skiftet, end hos dem der er blevet, oplyser forhandlingssekretær Klaus Lorenzen, 3F, til Arbejderen.
Han har været med til at udarbejde rapporten, der omfatter 'udliciteringsramte' i fem brancher: Rengøring, bustransport, ældrepleje, catering og vaskerier.
ÔMens 74 procent af dem, der er blevet i jobbet efter udliciteringen, svarer at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med jobbet, gælder det kun for 41 procent af dem, der er holdt op.
- Det er efter ønske fra 3F, at undersøgelsen som noget helt nyt også omfatter dem, der har forladt arbejdspladsen efter udliciteringen, forklarer Klaus Lorenzen.
Utilfredsheden med udliciteringen er skyldes først og fremmest større arbejdspres efter udliciteringen, og er især stor inden for rengøring og ældreplejen. Det kommer ikke som en overraskelse for deltager i udarbejdelsen af rapporten: Marianne Henriksen, forhandlingssekretær i Den Private Servicegruppe i 3F.
- Så vi vil meget gerne snakke med KL om at få virksomhedsoverdragelsesloven til at gælde ved alle udbud. Som det er nu, skriver de konsulenter, der udarbejder udbudsmaterialet for kommunerne, ofte at virksomhedsoverdragelsesloven ikke er gældende, for at kunne få den laveste pris, siger Marianne Henriksen til Arbejderen.
Loven er dog langtfra god nok, og derfor samarbejder 3F også med oppositionen i Folketinget for at få den strammet op, forklarer Marianne Henriksen.
- Det var oppe på Arbejdsmarkedsudvalgets møde tirsdags, og jeg håber, det resulterer i et egentligt lovforslag.
3F havde gerne set, at rapporten også havde indeholdt en række konkrete anbefalinger, blandt andet at det klart skal fremgå af udbudsmaterialet, at det er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Det kunne der ikke opnås enighed om, forklarer Klaus Lorenzen.
- Men vi har i forbindelse med rapporten udarbejdet en række anbefalinger, som vi vil forsøge at få opslutning til hos arbejdsgiverne, både de private arbejdsgiverforeninger og KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen, siger Klaus Lorenzen.
Personalestyrelsen er arbejdsgiver for de statsansatte.
Blandt 3F`s øvrige anbefalinger er, at budgiver skal følge den gældende overenskomst på området, at der skal stilles præcise krav til arbejdsmiljøet, og at der skal samarbejdes mellem dem, der overdrager og dem, der overtager virksomheden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland