Skal Danmark udlevere oplysninger om polske gravides besøg på danske abort-hjemmesider? Enhedslisten kræver svar på konsekvenserne af ny bekendtgørelse

Ved hjælp af en simpel administrativ bekendtgørelse har justitsministeren - uden videre debat - givet politiet adgang til dybt personlige oplysninger om hvem du har mailet til og hvilke hjemmesider du har besøgt. Uden at der behøver foreligge en dommerkendelse.
Terrorloven fra 2001 åbner ellers kun op for, at der skal gemmes telefonoplysninger, som eksempelvis navn, adresse og samtalens længde - alt sammen oplysninger som teleselskaberne i forvejen registrerer for at kunne sende en regning ud til kunderne.
- Hele lovgrundlaget for bekendtgørelsen - nemlig terrorloven fra 2001 - slår i sine indledende bemærkninger fast, at internetudbyderne ikke skal foretage en kortlægning af kundernes aktiviteter på internettet. Men så vidt jeg kan se, indebærer logningsbekendtgørelsen en sådan kortlægning, siger Enhedslistens retsordfører Line Barfod til Arbejderen.
Hun har nu bedt Folketingets lovsekretariat om at undersøge sagen.
Justitsministeren foreslog allerede i forbindelse med de første terrorlove i 2001, at også mail-korrespondancer og besøg på hjemmesider skulle registreres. Det blev skudt ned af eksperter indenfor jura, menneskerettigheder og af teleindustrien. Men da stormen havde lagt sig, udstedte justitsministeren og videnskabsministeren i denne måned den vidtgående logningsbekendtgørelse. Heri forpligtes udbydere af internet til at gemme oplysninger om, hvilke computere der besøger hvilke hjemmesider på hvilke tidspunkter i løbet af ét år.
Hvis EU`s såkaldte bevissikringskendelse bliver vedtaget til foråret, får alle myndigheder i alle EU-lande ret til at få udleveret de oplysninger om EU-borgere, som politiet ligger inde med.
- Det er skræmmende. Derfor har jeg spurgt ministeren, om de nye logningsregler set i sammenhæng med bevissikringskendelsen vil betyde, at eksempelvis politiet i Polen kan få oplyst, hvilke IP-adresser der måtte have besøgt en abort-hjemmeside i Danmark til brug for sager i Polen om straf for abort, siger Line Barfod til Arbejderen.
Danmark er helt nede på en 16. plads, når det gælder om at beskytte borgernes privatliv i EU-landene. Det konkluderer den anerkendte NGO Privacy International, der holder øje med privatlivets tilstand i de enkelte lande. Det er især den udbredte brug af CPR-numre, samkøring af offentlige registre og myndighedernes brug af elektronisk overvågning, der sender Danmark i bund. Du kan læse hele '2006 National Privacy Ranking Report' på www.privacyinternational.org