Danmark er det mest lige land i OECD-verdenen. Men uligheden vokser støt og roligt, og det er foruroligende, siger cand merc. Charlotte Rassing, analyseinstituttet IFKA

Forskellen på danskernes indkomst, mellem rig og fattig, vokser hastigt. Målet for denne ulighed, den såkaldte Gini-koefficient, er fra 2000 til 2005 steget fra 22,5 til 24,7, fremgår det af analyseinstituttet IFKA`s årsrapport 'danskerne 2007.
- Det er en stigning på næsten ti procent. Og selv om man kan sige, at Danmark fortsat er det mest lige land blandt OECD-landene, så er det en foruroligende udvikling, siger Charlotte Rassing, cand. merc. og administrerende direktør i IFKA Institut for Konjunktur-Analyse.
Antallet af husstande med en årsindtægt under 150.000 kroner er ganske vist faldet fra godt en halv million for ti år siden til til knap 350.000 i dag, mens antallet af husstande med en årsindtægt på en halv million kroner eller mere samtidig er steget fra omkring 460.000 til omkring 880.000.
Men ser man på forbrug og rådighedsbeløb for husstandene med de laveste indtægter, ser udviklingen ganske truende ud. Husstande med en indtægt på under 300.000 kroner om året har rent faktisk i gennemsnit brugt flere penge, end de har til rådighed - de lever for lånte penge.
De allerfattigste med en indtægt på under 150.000 kroner, bruger 40.000 kroner mere om året til forbrug, end de rent faktisk har til rådighed.
- Det er faktisk sådan, af forbruget for denne gruppe i de senere år har overhalet ikke blot rådighedsbeløbet, men den samlede husstandsindkomst. Så selv om de boede gratis, ville deres gæld alligevel vokse, forklarer Charlotte Rassing til Arbejderen.
Et forslag fra Lejernes Landsorganisation, LLO, om at nedsættelse af lejen i de godt 110.000 lejeboliger med den højeste husleje med mellem en fjerde- og en femtedel, ville nok vinde genklang i denne gruppe.
Når det alligevel ikke ender med masseudsættelse til gaden, skyldes det at gruppen med den laveste husstandsindkomst langt fra er en fast størrelse.
- Omkring halvdelen er pensionister. Men en tredjedel er studerende, og det er i høj grad dem, der låner pengene. Selvfølgelig med en nogenlunde sikker forventning om at kunne betale dem tilbage senere, siger Charlotte Rassing.
Mens lavindkomst-husstandene må ud på lånemarkedet, forholder det sig omvendt for de husstande med en indtægt på den rigtige side af 800.000 kroner. Selv om de anvender fire gange så meget på forbrug som lavindkomst-husstandene, har de alligevel i gennemsnit 190.000 kroner at gøre godt med til opsparing, når året er gået.
IFKA`s årsrapport afslører, at den voksende ulighed også afspejler sig i det mest basale forbrug. 15 procent af husstandene med den laveste indkomst svarer, at de fremover vil bruge færre penge på fødevarer, mens det tilsvarende tal for højindkomstgruppen er otte procent.