09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nyt parti kæmper for kollektiv velfærd

Nyt parti kæmper for kollektiv velfærd

Fredag, 17. november, 2006, 00:00:00

Kommunistisk Parti bekæmper regeringens såkaldte kvalitetsreform og andre angreb på den danske velfærdsmodel

- Regeringens såkaldte velfærdsreform er endnu et angreb på den solidariske skattefinansierede velfærdsmodel.
Det fastslår Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti.
Han understreger at forslagene om øget brugerbetaling og snakken om at sociale ydelser skal målrettes de svageste, undergraver velfærdsmodellen hvor alle har samme ret til for eksempel folkepension og børnepenge, og hvor pengene til velfærden skaffes fra skatten, hvor de rigeste skal betale mest.
På sin stiftende kongres i weekenden slår Kommunistisk Parti fast, at netop forsvaret for den kollektive velfærd er en helt central opgave for partiets medlemmer. Pengene til bedre velfærd skal hentes ved at afskaffe skattestoppet og gennemføre en reel skattereform, hvor pengene hentes ved øget beskatning af formuer og de højeste indkomster samt de store monopoler.
Kommunistisk Parti opfatter sig på linje med det store flertal i befolkningen i synet på velfærdssystemet.
- Årets mange protester mod nedskæringer i velfærden viser, at der er stor vilje til at kæmpe for solidaritet. Men der er også brug for, at vi organiserer os og arbejder efter et fælles mål, hvis vi skal gennemføre virkelige forandringer, siger Anette Nielsen, næstformand for Kommunistisk Parti. Hun understreger dermed betydningen af, at kommunisterne er aktive i kampen for velfærd og benytter lejligheden til at afslører nyliberalismens rolle og nødvendigheden af et andet samfundssystem.
Af andre politiske spørgsmål som Kommunistisk Parti giver topprioritet her og nu, er sikring af overenskomstresultater der svarer til arbejdsgivernes øgede profitter og kampen mod angrebene på vores demokratiske rettigheder.

Læs mere på www.kommunister.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. nov. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland