Det vækker harme, at Folketinget med det såkaldte velfærdsforlig blander sig direkte i overenskomst-forhandlingerne
Det vækker langt fra begejstring blandt fagbevægelsens græsrødder, at et flertal i Folketinget har blandet sig direkte i, hvilke overenskomstkrav der skal stilles fra fagbevægelsens side.
Problemet er det såkaldte velfærdsforlig. Et af elementerne i forliget er et løfte om, at staten vil punge ud med en ekstra milliard til voksen- og efteruddannelse, forudsat at der i overenskomst 2007 indføres en opsparingsordning, således at også arbejdsmarkedets parter er med til at betale for efteruddannelse i fremtiden.
- Jeg synes, det er utrolig groft, at man med et velfærdsforlig og med trepartsforhandlinger begynder at blande sig i, hvilke krav der skal stilles fra arbejdspladserne, siger Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens til Arbejderen.
- Man forsøger på forkant at forpligte parterne til, hvad de skal tage med i overenskomsten. Det finder jeg, er en sjofelhed i sig selv.
Thomas Adelskov, der er arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, forstår slet ikke kritikken.
- Det eneste vi har gjort, er at sørge for, at der er penge til at gennemføre den reform, som arbejdsmarkedets parter selv har peget på ved de såkaldte trepartsdrøftelser, siger Thomas Adelskov til Arbejderen.
På spørgsmålet om hvilke konsekvenser det får, hvis opsparingsordninger i overenskomsten afvises af medlemmerne, siger han:
- Ja, så sker der vel ikke noget. Så får vi bare et meget lavere niveau for efteruddannelse, fordi lønkompensationen for den enkelte så vil være meget lavere, og det vil jo være ærgerligt.
- Men jeg tvivler på, at der er ret mange i fagbevægelsen, der vil kritisere os for den uddannelsesaftale, fortsætter han.
Bjarne Høpner, der er formand for 3F Lager, Post & Service i København og hovedbestyrelsesmedlem i 3F, har dog en noget anden vurdering.
- Jeg mener slet ikke, at vi skal til at betale til vores egen uddannelse. Det er en samfundsopgave, siger Bjarne Høpner til Arbejderen.
- Det er i hvert fald fuldstændig udelukket, at vi skal til at finansiere drift af uddannelsescentre og AMU-skoler, eller finansiere lønkompensation til os selv via overenskomsten, fastslår han.
- Og det er holdningen i stort set hele 3F`s hovedbestyrelse. Det eneste, der måske kan komme på tale, er at øremærke midler til folks individuelle kompetenceafklaring.
Ifølge Bjarne Høpner er opsparingsordninger i bund og grund usolidariske.
- De efterlader de arbejdsløse, de syge og andre udenfor arbejdsmarkedet på perronen. Og det er uanset, om de laves som kollektive ordninger eller som individuelle ordninger. Hvorfor skal vi acceptere, at folk skal deles op i første og anden klasse, når vi for de samme penge kunne skabe anstændige forhold for alle via skattefinansierede ordninger, spørger den københavnske 3F-formand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278