Der var ingen penge at hente i Integrations-ministeriet: Kassen blev smækket i, da CASA søgte om hjælp til at udgive sin rapport om konsekvenserne af starthjælp

For første gang nogensinde bliver det dokumenteret sort på hvidt, hvordan det er at leve på den særligt lave ydelse, starthjælpen. Men de politikere, som har indført starthjælpen, vil ikke støtte, at konsekvenserne af deres lovgivning kommer frem.
Da Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, søgte om hjælp til en rapport om starthjælpen i integrationsministeriet, blev ansøgningen afvist.
- Jeg kan godt få den tanke, at politikerne slet ikke er interesseret i at kende konsekvenserne. Det er ubehagelig viden for dem. Desuden risikerer de, at den offentlige debat om at ydelsen er for lav, bliver rejst igen, fastslår Casa-forsker Henning Hansen.
Selvom konklussionerne i rapporten ikke er sød musik i regeringen og integretionsministeriets ører, så ærgrer det ham, at de ikke har ville støtte projektet.
- Starthjælpen er en ny forteelse i dansk socialpolitik, som indfører en markant lavere forsøgelsesydelse end de sociale ydelser vi tidligere har kendt til. Konsekvensen er, at hele familier i mange år lever på grænsen til et rimeligt liv. Når regeringen vælger at gribe sådan ind i mange menneskers liv, er det vigtigt at den samtidig undersøger konsekvenserne for vores medmennesker. Der er gået over fire år siden den særligt lave ydelse blev indført. Derfor var det på tide at undersøge konsekvenserne.
Undersøgelsen af livsvilkårene for Danmarks fattigste er kun blevet til, fordi CASA selv har spyttet i kassen via sin Støttefond. Desuden har en række fagforeninger også støttet projektet.
I alt 19 af landets kommuner med flest flygtninge har deltaget i undersøgelsen. Men endnu flere kommuner kunne have deltaget og endnu flere familier og socialrådgivere kunne være blevet interviewet, hvis der havde været flere penge at gøre godt med.