Boligaftalens 2,4 milliarder kroner årligt til renovering af almene boliger fremstilles som en foræring, men hentes hos lejerne selv, understreger Boligselskaberne og LLO

- Det svarer til, at man i stedet for at fodre hunden med hele dens hale, nøjes med at skære halvdelen af - og det skal vi så juble over.
Sådan præsenterer Jesper Larsen, økonom i Lejernes Landsorganisation, LLO, den boligaftale, der søndag blev indgået mellem regeringen, Dansk folkeparti og de Radikale.
Ifølge aftalen skal der over de næste seks år afsættes 2,4 milliarder kroner årligt til renovering af de almene boliger, og 400 millioner kroner årligt over de næste fire år til indsatsen mod ghettoisering.
Pengene hentes imidlertid ikke i den bugnende statskasse, men hos lejerne selv, via Landsbyggefonden, understreger LLO-økonomen.
I regeringens oplæg til finanslov var det også meningen at der skulle hentes 3,1 milliarder kroner fra fonden til støtte af nybyggeri over de næste fire år. Det beløb bliver nu halveret, ved at Landsbyggefondens andel af støtten nedsættes fra 50 til 25 procent. Det er denne 'halve hale' Jesper Larsen taler om.
LLO-økonomen undrer sig sammen med LLO-formand Klaus Hansen over, at ingen journalister stiller kritiske spørgsmål til forligspartiernes fremstilling af boligaftalen.
- Det er utroligt, hvor let man kan sælge århundredets tyveri fra lejerne, siger Klaus Hansen, med henvisning til hvordan aftalen bliver præsenteret på socialministeriets hjemmeside.
Her fremstår det, som om det er forligspartierne, der sikrer milliarderne til den 'historisk store' renoveringsindsats. En historie, som borgerpressen i går ukritisk videregav.
Ifølge beregninger, BL har fået foretaget, er der brug for 163 milliarder kroner over de næste 20 år. Altså godt otte milliarder kroner om året.
- Der er i hvert fald brug for hver en øre, Landsbyggefonden kan skabe sammen, til dette formål, siger Henning Kirk Christensen til Arbejderen.
De mange milliarder til nybyggeri, renovering og ghettoindsats er i øvrigt penge, som Landsbyggefonden skal ud at låne, understreger BL-formanden.
- Alene de omkring otte milliarder kroner, der de foregående år er taget fra Landsbyggefonden, betyder at fonden til næste år må ud at låne omkring 750 millioner kroner. Først i 2015 vil der igen være penge i Landsbyggefonden.

'Landsbyggefondens midler stammer i hovedsagen fra løbende indbetalinger fra lejerne i alment byggeri ibrugtaget før 1970 (de såkaldte 'pligtmæssige bidrag'). Fonden modtager dermed ikke - og har aldrig modtaget - offentlige midler.'
Fra finansministeriets hjemmeside, publikationen 'Fonde med offentlig interesse'.