Regeringens planlagte lænsning af Landsbyggefonden vil give ghetto-problemer, skriver otte af hovedstadens omegnsborgmestre i et brev til socialministeren
Borgmestrene for otte kommuner, der rummer en tiendedel af Danmarks almene boliger, advarer nu socialminister Eva Kjer Hansen om konsekvenserne af regeringens finanslovs-planer om at lænse Landsbyggefonden for lejernes indbetalte penge.
Hvis regeringen gør alvor at planerne om at trække 3,1 milliarder kroner ud af fonden til nybyggeri, vil der ikke være penge i den til dens oprindelige formål, nemlig at renovere og forbedre den ældre almene boligmasse. Det vil føre til mere ghetto og voksende ulighed, skriver de otte borgmestre i et brev til socialministeren.
I alt har regeringen siden 2002 hentet omkring otte milliarder kroner i fonden. I dag ligger der en pukkel af ansøgninger til fonden, svarende til investeringer på netop otte milliarder kroner.
De otte kommuners omkring 50.000 almene boliger har brug for at få moderne køkkener og bad, og flere grønne områder omkring dem, hvis de skal være attraktive. Og det kræver penge fra Landsbyggefonden, hvis de fortsat skal have en husleje, der er til at betale, mener borgmestrene, der også tæller to fra regeringspartiet de Konservative.
En af dem er Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler.
- Regeringen bør holde fingrene fra pengene i fonden. Der er rigeligt brug for midlerne i sektoren. vi ha masser af områder med massive problemer, siger han til bladet Boligen.
Frederiksbergs borgmester Mads Lebech, der også er næstformand hos de Konservative, er ikke medunderskriver. Men han løfter i samme blad også en advarende finger mod planerne om at lænse Landsbyggefonden. Det samme har Erik Fabrin (K), formand for Kommunernes Landsforening, også gjort.
- Det er penge, som lejerne har indbetalt til renovering af de almene boliger, og disse penge bør staten ikke trække ud til nybyggeri, understreger Erik Fabrin.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278