Regeringen lægger i sit lovkatalog for den nye folketingssamling op til flere stramninger af velfærden, som led i gennemførelsen af Velfærdsforliget

Medens et sekscifret antal danskere i går demonstrerede for velfærd til alle og mod regeringens økonomiske spændetrøje på de kommunale budgetter, erklærede Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale til folketinget, at det at kræve flere penge til velfærd er 'uansvarlig overbudspolitik'.
Samtidig offentliggjorde regeringen i sit lovkatalog for den nye folketingssamling nye stramninger over for velfærden. Allerede her i oktober fremlægger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen lovforslag om forringelser af efterlønsordningen og forhøjelse af pensionsalderen.
Lovforslagene er en del af det såkaldte Velfærdsforlig, som regeringen indgik med socialdemokraterne, dansk Folkeparti og de Radikale. Med lovforslagene gennemføres regeringens ønskede efterlønsalder på 63 år i 2025.
Hvis den forventede udvikling i levealderen holder, stopper det dog ikke her. Ti år senere vil efterlønsalderen være på vej til at overhale den nuværende pensionsalder på 65 år. Kernen i Velfærdsforligets efterlønsaftale er nemlig, at al stigning i levealderen skal bruges på arbejdslivet.
Velfærdsforliget betyder også, at beskæftigelsesministeren er på vej med lovforslag, der strammer reglerne for arbejdsløshedsforsikring. Blandt andet afskaffes den forlængede dagpengeret for arbejdsløse over 55 år. Derudover bebuder Claus Hjort Frederiksen også en række justeringer, der skal følge op på hans trusler om yderligere stramninger af dagpengereglerne, så ikke så meget som en avisrute går tabt.
Desuden bebuder beskæftigelsesministeren - også i Velfærdsforligets navn - en række stramninger af aktiveringsreglerne.
Statsministeren indledte sin åbningstale, hvor han brugte ordet 'frihed' hele 32 gange, med en henvisning til terroraktionen mod World Trade Center i september 2001. I lovkataloget er konsekvenserne af 9/11 en skærpet kontrol af befolkningen.
Blandt andet skal politiet have mulighed for at 'skanne' et helt boligområde for al telekommunikation, der skal være adgang til øget tv-overvågning, og danske myndigheders adgang til at overlade for eksempel oplysninger fra det danske DNA-register udvides betragteligt.