16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere går med i protester i Århus

Flere går med i protester i Århus

Fredag, 22. september, 2006, 00:00:00

424 institutioner var strejke- eller blokaderamt i går og der blev holdt møder på byens socialcentre. I dag er der store legedag inde på Rådhuset

Mens borgmester Nikolaj Wammen i går havde valgt at forlade byen for tage til møde med Folketingets Kommunaludvalg, var der trængsel hjemme i Århus.
Det var umuligt at bevæge sig rundt i byen i går uden at møde aktionerende pædagoger, medhjælpere eller forældre. 424 institutioner var strejke- eller blokaderamt.
På Rådhuspladsen demonstrerede flere hundrede pensionister og i Rådhusparken var der picnic for børn og voksne, lige som de foregående dage.
Dertil kom, at også byens to pædagogiske seminarier, Jysk Pædagog-Seminarium og Peter Sabro Seminariet, for anden dag blokerede for undervisningen. Og rundt omkring på byens socialcentre blev der holdt møder og diskuteret.
- Folk her på centret er meget frustrerede og vrede over, at der skal spares, siger Ane Norup fra Socialcenter Vest.
Hun er med i den aktionsgruppe, som socialrådgiverne nedsatte i forgårs.
- Det budgetforlig, der er indgået, betyder, at vi mister penge på vores budget. Det får konsekvenser, både for os og for borgerne. Vi har lige så meget, der skal laves. Det betyder, at vi skal løbe ekstra stærkt. Det betyder serviceforringelser for brugerne. Det betyder, at vi reelt ikke kan foretage en socialfaglig vurdering, fordi der ikke er penge i kassen.
Den situation skaber voldsom harme og frustration, fortæller Ane Norup.
- Og folk er meget uforstående overfor besparelserne. Der er 80 milliarder i statskassen, fortsætter hun. Hvad der videre kommer til at ske, ved hun endnu ikke. Men prøv at ring i morgen, lyder slutreplikken.
Og intet tyder på, at kampgejsten i byen er slut. Fredag har forældrene inviteret til 'store legedag' inde på Rådhuset.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. sep. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland