Det virker ikke at smide børn og unge bag lås og slå. De bliver ikke mindre kriminelle - men risikerer tværtimod at blive mere kriminelle, advarer ny rapport

Det eneste sikre ved indespærring af unge kriminelle under 18 år på en af de sikrede afdelinger er, at tre ud af fem stadig er kriminelle to år efter, at de har forladt den sikrede institution.
Igennem tre år har forskere fra Teori og Metodecentret besøgt landets syv sikrede institutioner. De har interviewet unge indsatte, deres forældre, pædagoger og psykologer. Statistikker, sagsmapper og domsafsigelser er blevet gransket.
De tørre tal taler deres eget sprog: De unge bliver ikke mindre kriminelle at bliver sat bag lås og slå. Nogle bliver endda mere kriminelle af opholdet i de sikrede institutioner.
En hård kurs mod de unge kriminelle skulle ellers få dem på ret kurs, lød løftet fra først en socialdemokratisk justitsminister og senere en borgerlig.

Mange har psykiske problemer
Men det er ikke kriminalitet, som er det primære problem hos de cirka 300 unge mellem 12 og 18 år, der hvert år anbringes i de sikrede institutioner. Mange af de unge har en forhistorie i det psykiatriske system eller også har deres forældre, og mange har misbrugsproblemer.
Deres barndom har været fyldt med misbrug, fysisk og psykisk sygdom, arbejdsløshed, fattigdom, vold!
Kriminaliteten er altså blot et symptom, en reaktion på deres egentlige problemer.
En stor del af de unge anbragte lider af voldsomme psykiske problemer: Hver fjerde af de unge i de sikrede anstalter er at finde i det psykiatriske behandlingssystem inden de er fyldt 23 år (mod hver tolvte i samfundet som helhed).
Et flertal af de unge har misbrugsproblemer.
Men den suverænt største gruppe, der sættes bag lås og slå, er flygtningebørn, der ofte bærer på dybe traumer fra deres fortid.

Kontrol og overvågning i top
Selvom kriminalitet ikke er de unges problem, har regeringens nye 'hårde linje' overfor kriminelle unge medført et højt element af straf i mange af de sikrede institutioner.
Der er stor forskel på de sikrede institutioner. Nogle har åbne arealer og stort set ingen videoovervågning.
Andre steder har en sikkerhed, der er højere end de fleste arresthuse. Oftest er alle døre låst, porten er kameraovervåget og stedet er omkranset af høje mure og fem meter højt trådhegn.
På de sikrede afdelinger er der mulighed for at holde de unge indespærret konstant med lukkede yderdøre og ydervinduer. Der er dog lavet en regel om, at de unge har ret til én times gårdtur om dagen.
Flere af institutionerne har fået permanent tilladelser til også at kunne låse de unge inde hver eneste nat. Indelåsningen er ofte alene begrundet med økonomiske hensyn (der kan spares på antallet af nattevagter).
Dagligdagen er ofte lagt i faste rammer med stramme regler: Nogle steder må de unge ikke bruge parfume, fordi det kan bruges til at spraye andre i øjnene med. Andre steder er almindelige sko forbudt, fordi det er sværere at flygte med hjemmesutter på. Fjernsynet bliver slukket præcis klokken 24 hver lørdag aften - uanset om de unge ser en film, som slutter et kvarter efter.
Hvis nogen forsøger at flygte, falder hammeren med mindst 30 dages fængsel - med mulighed for endnu længere tid bag tremmer, hvis flugten sker med vold eller trusler.
Den skærpede kurs overfor de unge går ud over det sociale arbejde, advarer forskerne bag rapporten om de sikrede afdelinger:
'Hvor institutionerne tidligere primært har fungeret som socialpædagogisk tilbud/alternativ til unges anbringelse i arresthus, er der nu lagt et kraftigt element af tvang og straf ind i varetagelsen af de nye opgaver! Sammenkædningen af behandling og straf ses at have fået en række følger for indholdet og den socialpædagogiske praksis på de sikrede afdelinger'.
Desuden sender de voldsomme sikkerhedsforanstaltninger et signal til de unge, om at de betragtes som 'meget farlige', konstaterer Teori og Metodecentret.
Hvis de unge vælger at leve op til de negative forventninger, kan der udvikles 'en negativ spiral, hvor truende situationer fører til skærpet sikkerhed, der herved fremprovokerer endnu alvorligere modreaktioner fra de unge side'.
Flere unge har for eksempel sat ild til deres værelse, fordi de ikke kunne klare at blive låst inde om natten.

Vidt forskellige unge
De unge, der anbringes på de sikrede afdelinger har vidt forskellig baggrund:
Nogle sidder der som alternativ til at sidde varetægtsfængslet.
Andre sidder der som led i afsoningen af en ungdomssanktion: Siden 2001 har det været muligt at idømme unge kriminelle under 18 år et to-årigt pædagogisk behandlingsforløb - en såkaldt ungdomssanktion - der består af et ophold på en sikret institution, kombineret med et længere ophold på et åbent behandlingssted og endelig en udslusningsfase udenfor institutionen.
Efter at det i 2001 blev muligt at idømme de unge en dom til ungdomssanktion, har de sikrede afdelinger fået en egentlig straffende funktion med dertilhørende magtbeføjelser, konstaterer Teori og Metodecentret:
'De sikrede afdelinger modtager primært 15-17 årige i varetægtssurrogat, men skal også varetage socialpædagogiske udrednings- og behandlingsopgaver for unge ned til tolv år, samtidig med at antallet af (sanktionsdømte) op til 18-årige er steget. Undersøgelsen viser, at der er behov for en større differentiering i afdelingernes indsats over for de meget forskellige grupper'.
Nogle er misbrugere af hash, piller eller hårdere stoffer. Andre er psykisk syge. Og andre igen er helt almindelige unge med en dårlig omgangskreds, der er ved at rode sig ud noget skidt. Selvom langt størstedelen af de unge altså har brug for omsorg og behandling og ikke straf, har de sikrede institutioner hverken uddannet personale eller de fysiske rammer til at løfte den opgave.
- Det siger sig selv, at der er et stort spring mellem en 12-årig som er til pædagogisk observation og en 18-årig som afsoner en varetægtsdom. Derfor skal der være mere fleksibilitet i den måde, vi behandler de unge på. De seneste ti år har myndighederne fokuseret meget på retshåndhævelse og den strafmæssige del af arbejdet med de unge. Disse politiske krav har haft en afsmittende effekt på de sikrede institutioner. Det virker ikke. Den udvikling er gået ud over de unge. Nu er der brug for i stedet at styrke den socialpædagogiske side. Der skal flere penge til opholdssteder. Det er her der for alvor kan arbejdes socialpædagogiske med de unge, siger forskningschef på projektet, Bo Ertman fra Teori og Metodecentret, til Arbejderen.
Løsningen er, efter hans mening, mere uddannet personale, mindre straf og mere omsorg.
- Systemet skal opprioriteres, så det bliver gearet til at tage sig af de mange forskellige slags problemer, som de unge har. De sikrede afdelinger er slet ikke gearet til at varetage omsorg og behandling af de unge. En psykisk syg ung kan ikke skærmes mod de andre unge og omvendt, og personalet besidder ofte ikke de nødvendige psykologiske og pædagogiske kompetencer.
Det hjælper ikke på de unges tilstand, at de som oftest udsættes for overvågning og kontrol hver gang de vil tale i telefon med mor, får brev fra kæresten og venner eller besøg af familien. Hele 80 procent af de varetægtsanbragte har på et tidspunkt været underlagt besøgs- og brevkontrol af politiet. Ofte afskæres de også helt fra telefonisk kontakt til venner, søskende, mor og far.

Trængsel bag låste døre
Siden regeringen ændrede kurs mod de unge, er der blevet trangt på de sikrede afdelinger:
Ifølge Amtsrådsforeningen er antallet af opholdsdage på de sikre institutioner tredoblet fra under 10.000 dage i 1996 til 34.000 i 2004. Meget tyder på, at den udvikling skal fortsætte: Regeringen lover i sit regeringsgrundlag, at man vil udbygge antallet af pladser i de sikrede institutioner - og så skal det være nemmere at smide de unge bag lås og slå.
Med til at fylde op i de sikrede institutioner er børn. I slutningen af 2003 indførte justitsminister Lene Espersen, at børn helt ned til tolv år kan sendes til de sikrede anstalter.
For at være helt sikker på, at der sættes fart i fængslingerne af de unge, har regeringen i sit seneste regeringsgrundlag afsat et helt afsnit om 'Konsekvens over for de unge'. Her slås det fast, at: 'Børn og unge under 15 år skal opleve samfundets reaktion på kriminalitet mærkbart og uden tøven. Der skal strammes op på praksis med frihedsberøvelse på sikrede pladser af unge under 15 år, der har begået alvorlig kriminalitet'