arbejde begynder mere og mere at ligne fabriksarbejde. Alt bliver vejet og målt, siger Steven Gent, der er tillidsrepræsentant i ældreplejen i Slagelse

Midt i Slagelse by ligger plejecenteret Alliancehaven. En onsdag eftermiddag møder Dagbladet Arbejderen to af de ansatte, nemlig Rie Sauer, der er social- og sundhedshjælper, og Steven Gent som er FOA-tillidsrepræsentant.
Vi sidder i hjemmehjælpernes pauserum. Enkelte kollegaer fra aftenholdet kommer ind og får sig en smøg og en hyggesludder, før de skal i gang med arbejdet. Dagbladet Arbejderen vil undersøge, hvad der er sket, siden hjemmehjælperne i Slagelse i begyndelsen af 2005 blev landskendte for deres protester mod at bruge stregkoder og scannere.

Minut-tyranni
Regeringens valgløfter om mere tid og opgør med minut-tyranniet i ældreplejen, har de ikke mærket meget til, fastslår Steven og Rie. Hjælpen er langt fra altid tilstrækkelig, og hver eneste lille opgave bliver stadig regnet ud i minutter:
- Der er højest 55 minutter til at gøre rent i stue, køkken og bad én gang hver 14. dag. Der er ikke tid til mere end en gang støvsugning, fortæller Rie Sauer.
Også den personlige pleje opgøres i minutter.
- Vores arbejde begynder mere og mere at ligne fabriksarbejde. Alt bliver vejet og målt, siger Steven Gent.
De ekstra penge, som regeringen og Dansk Folkeparti afsatte efter valget, er forsvundet i bureaukrati og administration, lyder kritikken fra Slagelse.
Samme tendens viser sig på landsplan, hvis man studerer fordelingen af 'Puljen til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp', som indgår i dette års finanslov. Ud af 435 millioner kroner, har socialministeren bevilget 318 millioner kroner til digitalisering. Heraf får Slagelse 6,3 millioner.
Derefter glider snakken videre til PDA`erne - det nye kort, som Slagelse Kommune hev frem, da den blev presset til at droppe scannerne. Planen om at indføre håndholdte computere i ældreplejen er vedtaget. Men indtil videre er opstarten blevet udskudt.
Det er Rie og Steven ikke utilfredse med, for de to social- og sundhedshjælpere er også skeptiske over for de håndholdte computere. De er enige om, at pengene hellere må gå til flere hænder i hjemmeplejen.
- Det er muligvis rigtigt nok, at man kan gøre mange smarte ting med PDA`erne. Men de koster penge og tid. Og det er jo os, der skal bruge dem, tilføjer Steven.

IT kan ikke erstatte hænder
Han læser nogle smukke ord om 'mennesket i centrum, helhed i plejen og hjerterum' højt.
Citatet stammer fra et papir om visioner for ældreplejen, som kommunen har udarbejdet i forbindelse med oprettelsen af Ny Slagelse Kommune.
- Det er meget modsigende. Jeg synes ikke, at man kan regne i minutter og samtidig tale om, at man sætter mennesket i centrum, siger Steven Gent.
Rie Sauer ryster på hovedet og kommenterer med harmdirrende stemme:
- Jeg kan slet ikke få det til at passe sammen. Hvis vi får de PDA`ere, så tror jeg, at vi let kommer til at flytte opmærksomheden væk fra de mennesker vi skal hjælpe. Vi kommer til at gå op i at overholde tiden og trykke den rigtige kode ind, mener hun.
- I ledelsen tror man fuldt og fast på, at man får frigjort resurser, som kan bruges til at forbedre kvaliteten. De tror der er nogle skjulte resurser, og at de med hjælp fra PDA`erne kan finde et kvarter, hvor vores arbejdskraft ikke udnyttes effektivt, fortæller Rie.
- Det lyder, som om vi har oceaner af tid, konstaterer hun.
- Man kan altid finde resurser. Men hvis man tager fra et sted og flytter til et andet, så savner man resurserne det første sted, fastslår Steven.

Flere krævende opgaver
Rie Sauer har det svært med den mistænksomhed, som hun mener ligger bag de nye registrerings- og kontrolsystemer. Hun påpeger, at ledelsen allerede planlægger, så hjælperne bruger så lidt tid som muligt på transport.
- Hvis det kan handler om at komme hurtigere fra A til Z, så giv os en knallert hver, foreslår Steven, og fortæller at hjælperne cykler rundt i dagtimerne.
Han stammer fra Wales, og det kan stadig høres på tonefaldet.
Rie frygter, at der fremover slet ikke bliver tid til at læsse af hos en kollega, når arbejdet ind imellem er rigtig hårdt psykisk:
- Måske bliver det umuligt at finde fem minutter. For eksempel hvis man har været hos én, der lige er død, påpeger hun.
På vej ud af døren supplerer en hjælper fra aftenholdet med at fortælle, at da hun startede for 30 år siden, fik mange rengøring og anden praktisk hjælp flere gange om ugen. I dag er tilbudet skåret ned til en lille time to gange om måneden.
Ændringerne er sket glidende over en årrække, men omkring årtusindskiftet har kniven skåret særligt hårdt. Det dokumenteres også i en ny rapport, som Rockwool Fonden udgav i august. Den viser, at kommunerne i de senere år har fjernet hver tredje hjemmehjælps-time, der gik til rengøring og praktisk hjælp.
Både Steven og Rie oplever, at arbejdet bliver mere og mere krævende:
- Vi skal kunne ret meget forskelligt. Tænk på at der udover flere ældre, også kommer flere psykisk syge og misbrugere. Og så er der jo også døende mennesker, fortæller Rie.
- Man skal tigge og slås for at få fem til ti minutter ekstra, for eksempel til kontakten med en psykisk syg. Der skal virkeligt argumenteres for det, beretter Steven og tilføjer, at kurser i de forskellige problemstillinger først kom på tale efter lang tid pres fra hjemmehjælperne og deres faglige klub.

Måske kun rengøring hver tredje uge
I de kommende år truer nye angreb som følge af kommunalreformen. Slagelse skal slås sammen med Korsør, Skælskør og Hashøj. Det indebærer, at hjemmeplejens tilbud til borgerne skal harmoniseres, så forskellene mellem de gamle kommuner udlignes.
- Vi ved ikke så meget konkret. Vi er blandt de sidste, der får besked, siger Steven Gent sarkastisk.
Helt sikkert er det, at det får store konsekvenser for hjemmehjælpere og brugere, hvis politikerne vælger at tage udgangspunkt i kommunen med det laveste serviceniveau.
- Der er mange rygter. For eksempel, at der kun skal gøres rent hver tredje uge. Det konfronteres vi med ude hos borgerne, fortæller Rie Sauer.
Hun fortæller, at mange ældre bliver nervøse.
Indtil videre er forslaget om at skære på rengøringen kun ét af mange på en liste med mulige spareforslag. Listen er udarbejdet af embedsmændene. På den baggrund skal det nye sammenlægningsudvalg (de kommende byråd i de nye kommuner) så udpege, hvor der skal skæres for at nå frem til den krævede reduktion på 9,2 millioner kroner på ældreområdet. Politikerne har nemlig besluttet, at alle kommunale serviceområder skal aflevere to procent af budgettet til en omstillingspulje.
Ordningen med frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp, som regeringen tvang ned over kommunerne for tre år siden, presser hjemmehjælperne. Steven mener, at systemet har spillet fallit.
- I det offentlige er vi ikke ansat til at skaffe flere kunder i butikken. Men vi kommer i et dilemma, når vi skal konkurrere med nogen, der skal skaffe profit. Man kan ikke have et konkurrence-element med, når man skal passe de ældre, påpeger han.
- Det er absurd. For mig er frit-valgs-ordningen ét af de største problemer. Den skaber behov for al for meget dokumentation og administration. Vi skal bruge tid og resurser på at skrive alt ned, fortæller en hovedrystende Steven.
Når offentlig og privat skal konkurrere er det nødvendigt at måle og veje alle opgaver, så der kan sættes pris på den enkelte opgave. Det er kun et fåtal af brugerne, der vælger et privat firma.
- Indtil videre har de private firmaer ikke stor betydning. Folk vil ikke have de firmaer. Men nu bliver de presset ned over hovedet på dem, og firmaerne venter på kommunesammenlægningen. For de håber, at få en større bid af kagen. Den ny lovgivning skal give dem et skub, tilføjer han.
Trods negative erfaringer i ældreplejen, så har regeringen også sat sig for, at systemet med såkaldt 'frit valg' skal overføres til de øvrige serviceområder.

Faglig klub giver sammenhold
Hjemmehjælperne bliver presset fra mange sider.
Løn og arbejdsforhold er for ringe, og der er for lidt status ved at arbejde i ældreplejen, mener Rie og Steven. Derfor mangler der uddannede social og sundhedshjælpere.
- Der kommer flere og flere uuddannede vikarer. Det er mere fleksibelt for ledelsen. Jeg frygter, at vores job mere og mere bliver en slags løsarbejde, siger Steven.
- Måske er det, fordi man vil se hvad der sker, når kommunalreformen træder i kraft i 2007. Kommunen vil ikke hænge på flere ansatte end nødvendigt, tilføjer han.
Sidste år oprettede social- og sundhedshjælperne på Alliancehaven en klub i FOA-regi.
- Sammenhold er vigtigt. Det betyder meget, at vi har en arbejdspladsklub, hvor man kan læsse af. Det er vigtigt, når man skal arbejde med mennesker, fastslår Steven.
Klubmøderne bruges både til at diskutere helt konkrete problemer på arbejdspladsen og mere overordnet politik. Blandt andet holder klubben en filmaften med debat om de new zealandske erfaringer med liberalisering og massiv privatisering.
Rie, Steven og et par kollegaer var også til den store demonstration mod velfærdsreformen i København i foråret.
Interviewet slutter med, at de to sender en kraftig opfordring til LO om at komme på banen og bliver en aktiv modspiller til regeringen.
- De sidder bare på sidelinjen og venter. Demonstrationen den 17. maj viste, at folk kommer, når der sker noget, lyder opfordringen fra hjemmehjælperne i Slagelse.