17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ikke én krone ekstra til naturen

Ikke én krone ekstra til naturen

Onsdag, 13. september, 2006, 00:00:00

Vandmiljøet står til at blive den helt store taber i spillet om finansloven

Der er ikke afsat én ny krone til naturen i regeringens forslag til finanslov. De penge, som regeringen sætter af til naturen, er penge som regeringen har lovet i forvejen.
- Danmarks natur lider under store problemer. Det bliver værre, hvis der ikke gøres noget her og nu. Der er især brug for store ekstrabevillinger til at sikre fremtidens grundvand og forhindre iltsvindet i vores søer, åer og hav, fastslår Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, der har nærlæst finansloven.
Samtidig har regeringen lagt et lovforslag på bordet, der skal gøre det lettere for landmænd at udvide deres svinebesætninger.
- Flere svin betyder mere udledning af kvælstof i naturen og dermed mere iltsvind i de danske søer. Og så bliver der brug for endnu flere penge, fortsætter Per Clausen.
Det bliver heller ikke nemmere at holde øje med det stigende iltsvind. Miljøministeren er nemlig klar til at spare penge på miljøovervågningen. Her kan der skæres, når staten overtager ansvaret frem for amterne, mener ministeren.
Connie Hedegaard beroliger med, at der 'ingen slinger' bliver i miljøovervågningen. Når staten overtager ansvaret, og de 14 amter bliver til syv regioner, vil der blive åbnet op for stordriftsfordele, mener ministeren.
'Derfor er der altså ingen direkte sammenhæng mellem størrelsen på tidligere bevillinger og den fremtidige faktiske overvågningsindsats', skriver miljøministeren på Miljøministeriets hjemmeside.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. sep. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland