Magthavernes krig mod terror sætter FN-forbuddet mod tortur under pres, advarer Tue Magnussen fra Forskningscentret for Torturofre

'Moderat fysisk pres'! 'Nødret'! 'Tortur-light'!
Kært barn, mange navne. Og terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september 2001 har for alvor sat gang i kreativiteten. Målet er at omgå FN`s konventioner, så 'illegale kombattanter' kan få tungen på gled og almindelige mennesker blive afskrækket fra at være i opposition.
Men uanset hvad man vælger at kalde staters vold - fysisk eller psykisk - mod sine borgere, så er tortur tortur, fastslår Tue Magnussen. Han er aktiv i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre og har fulgt krigen mod terror tæt: I går var det fem-årsdagen for 11. september.

Debat bombet tilbage
Overalt i verden har magthaverne benyttet sig af terrorangrebet til at sætte FN`s forbud mod tortur under pres.
- På nogle få minutter blev menneskerettigheds-debatten bombet tilbage til stenalderen. Alle midler blev pludselig tilladt. Man stillede spørgsmålstegn ved FN`s tortur-konvention, som der havde været global enighed om siden 1987. Men med terrorangrebet i USA stod verden pludselig over for en ny fjende, fortæller Tue Magnussen til Arbejderen.
Eksemplerne er mange: Vi kender alle billederne fra Abu Ghraib. Og i Guantánamo blev 700 formodede Taleban-soldater interneret på ubestemt tid og betegnet som 'illegale kombattanter', så de kunne frarøves deres krigsfangestatus og dermed deres rettigheder.
Herefter kunne fangevogterne frit udsætte de mistænkte for 'fysisk pres' med sorte poser over hovedet, høj musik, at blive tvunget til at sidde eller stå i pinefulde stillinger i lang tid, ikke at få vådt og tørt og så videre. Der blev oprettet hemmelige fængsler i lande, der er kendt for at bruge tortur og ikke har underskrevet FN`s torturkonvention.
- Fængslerne er oprettet for at komme udenom det internationale forbud mod tortur og udenfor kontrol. Derfor er fængslerne hemmelige. På den måde kan man jo undgå besøg, konstaterer Tue Magnussen.
I 2003 vedtog FN en tillægsprotokol til torturkonventionen. Her blev det slået fast, at FN`s besøgsinspektører har ret til enhver tid, frit at komme på besøg i fængslerne og tilse fangerne. USA stemte imod sammen med tre små lande.

Jurister på overarbejde
Ovenpå 11. september forsøger USA at give det indtryk, at tortur stort set kun handler om organskader. USA`s ledelse har sat jurister til at opfinde nye definitioner i et forsøg på at omgå forbudet mod tortur.
- Det viser, at Abu Ghraib og Guantánamo ikke er udtryk for fejl - men derimod er en helt bevidst politik, mener Tue Magnussen.
Samtidig blev juristerne blevet sat til at udarbejde papirer med en række alternativer til tortur.
- Pludselig blev det tilladt at nægte fanger søvn, holde deres hoveder under vand så de næsten drukner og foretage skin-henrettelser, fortæller Tue Magnussen.
Afhøringsmetoderne blev godkendt af forsvarsminister Donald Rumsfeld til anvendelse specifikt på Guantámo. Men siden spredte afhøringsmetoderne sig også til Afghanistan og Irak.
I 2003 slog USA`s justits- og forsvarsministerium fast, at tortur kun er helt ekstreme handlinger, som indebærer en smerte som er 'vanskelig at udholde' - en smerte som kan sammenlignes med 'den smerte som følger med alvorlig fysisk skade som organsvigt, svækkede kropsfunktioner eller endda døden', fastslog en arbejdsgruppe under ministeriet.
- Eksemplerne vidner om en uhyggelig opfindsomhed blandt USA`s juridiske embedsmænd, når det gælder om at definere sig juridisk ud af FN`s klokkeklare forbud mod tortur. Vi må ikke komme ud på en glidebane. Hvornår er bare en lille smule tortur tilladt? Hvad er bare en lille smule tortur? Derfor skal vi holde fast i, at al tortur er forbudt, fastslår Tue Magnussen.

Grænserne skrider også herhjemme
Også herhjemme findes der kræfter, som undergraver tortur-forbuddet.
Helt ind i partiet Venstre sidder fremtrædende folk, som er klar til at forsvare tortur.
Oberstløjtnant Poul Dahl er ikke hvem-som-helst. Han er mangeårigt medlem af Venstres Forsvars- og sikkerhedspolitiske udvalg (der blandt andet rådgiver forsvarsminister Søren Gade) og formand for Venstres Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg i Viborg Amt.
Ovenpå de første torturbilleder fra Irak slog han for åben skærm fast, at tortur er 'meget beklageligt, men desværre nødvendigt'
Torturen skal dog holdes hemmelig, så den ikke kommer til offentlighedens kendskab:
'Det er helt klart, at det her ikke egner sig til det offentlige forum. Vi kan ikke lide at se folk blive fornedret eller pint og plaget. Hvis det sker, at samfundet - eller dem, der har ansvaret - tager den slags metoder i brug, så skal det ikke ud i det offentlige', erklærede Poul Dahl.
Venstres tidligere formand og tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, var klar til at bakke op:
'I dag er vi nødt til i en periode at gå på kompromis med disse værdier for at kunne forsvare dem. I givne situationer må vi bryde nogle af de regler, vi ellers værner om. Der er tilfælde, hvor vi må have forståelse for, at der er behov for at indsamle oplysninger fra en mistænkt terrorist på en anden måde end i byretten!'

Foregangsland under pres
Foregangslandet mod tortur, Danmark, er under pres, konstaterer Tue Magnussen.
- Den danske regering burde for længst have sagt fra overfor Guantánamo. Regeringen har ikke levet op til den rolle Danmark traditionelt har haft som foregangsland mod tortur. Heldigvis er modstanden mod tortur i befolkningen solidt grundfæstet, fastslår Tue Magnussen.
Der har været masser af lejligheder til at sige fra: En ung dansker sad fængslet i Guantánamo og CIA brugte dansk luftrum og danske lufthavne til at mellemlande på vej til sine hemmelige fængsler.
- Ord har en stor betydning for vores bevidsthed. Det bliver mere spiseligt og acceptabelt, hvis man kalder tortur for 'moderat fysisk pres'. Men i virkeligheden er det det samme, siger Tue Magnussen.
Han stiller spørgsmålstegn ved, hvor troværdige de oplysninger er, som fremkommer under tortur.
Men hvorfor overhovedet bruge tortur, hvis oplysningerne alligevel ikke kan bruges?
- Det er ikke tilfældigt, at Pinochet fyldte et stort stadion med sine politiske fanger. Der skulle sendes et signal til resten af befolkningen. Tortur skal sprede rædsel og skræmme andre fra at være i opposition til styret, slutter Tue Magnussen.