TIB`s bygningsgruppeformand anlægger en selvmordsstrategi, når han af frygt for organisationsansvar vil sætte mundkurv på fagforeningerne, mener Karsten Hønge
De fynske TIB-formænd gik 'over den røde streg', da de i august offentligt opfordrede medlemmerne til at kræve mere i løn, og indkaldte til stormøde om lønspørgsmålet.
Det fastholder TIB`s bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen, der i august gik offentligt i rette med de fynske formænd, og i Jyllands-Posten kaldte deres opfodring til lønkrav for 'overenskomststridigt, og det er ikke til diskussion'.
Diskussion blev der alligevel på et hovedbestyrelsesmøde i TIB først på ugen. TIB Odenses formand Karsten Hønge sidder også i Hovedbestyrelsen, og han fik klart at vide af bygningsgruppeformanden, at det var helt forkert at gå offensivt ud på den måde, fortæller Peter Hougård Nielsen.
- Du kan sagtens lave fagligt arbejde uden at gå til pressen. Det har man jo gjort i lang tid inden for Metal-området. - der har man aldrig nogensinde lavet pressemeddelelser og den slags.
Karsten Hønge er lodret uenig.
- Det er en håbløs gammeldags opfattelse - en ren selvmordsstrategi - at det faglige arbejde skal foregå i hemmelighed, og at vi ikke skal gå ud i offentligheden med vores budskaber. Det gælder netop om at anlægge en offensiv og bevidst mediestrategi, hvis man skal agere som et moderne forbund. Det er vi så åbenbart uenige om, Peter og jeg. Men jeg vil godt understrege, at Peter på mødet måtte give mig ret i, at det i øvrigt var godt og gedigent fagforeningsarbejde vi har lavet på Fyn, siger Karsten Hønge til Arbejderen.
Han forstår fortsat ikke gruppeformandens bekymring for et eventuelt organisationsansvar.
- Han kører hele tiden frem med det er overenskomststridig lønstyring. Men hvad er det så, når arbejdsgiverforeningen sender breve ud til alle medlemmer, hvor der står, at det er nok at give mindstelønnen på godt 101 kroner - er det ikke lønstyring? Hvorfor anlægger Peter Hougård Nielsen ikke samme hårde linie overfor arbejdsgiverne, som han gør over for os - det ville da være mere naturligt, mener Karsten Hønge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278