Det er som at fægte mod spøgelser, fortæller advokat Bjørn Elmquist. I et halvt år har han forsøgt at overbevise retten om, at hjælp til et besat folk ikke er terror

Siden maj måned har anklagemyndigheden forsøgt at bevise, at de penge som foreningen al-Aqsa har indsamlet i Danmark er gået til hjælpeorganisationer med tilknytning til Hamas, der står på EU`s terrorliste.
Efterforskningen af al-Aqsa blev indledt, da en bank gav politiet et tip om nogle 'mistænkelige overførsler'. Anklager i sagen, vicestatsadvokat Jens Madsen, bekræfter overfor Arbejderen, at der er tale om en dansk bank, men vil ikke rykke ud med det konkrete navn.
Imens står al-Aqsas indsamlingsbøsser tomme hen. I snart fire år har den danske forening al-Aqsa haft spærret sine bank-konti.
Det er første gang, at straffelovens terrorparagraffer bliver forsøgt taget i brug i en dansk retssag. De to anklagede - al-Aqsas formand og kasserer - risikerer op til ti års fængsel for at have givet økonomisk støtte til en såkaldt terrorbevægelse.
Men den ene forsvarer i sagen, Bjørn Elmquist, afviser, at der falder dom i sagen.
- Al-Aqsa har samlet småbeløb ind fra private tilskudsgivere til børns skolegang, så de kan købe stilehæfter, skolebøger og skoletasker. Det er så fjernt fra terrorisme, som man kan komme. Det handler jo netop om, at så mange børn som muligt skal lære noget, så de ikke bliver grebet af fanatisme.

Spøgelsesfægtning
- Fra sagens start har der været tale om en slags spøgelses-fægtning. Nogle gange virker det som om, at vores modpart ikke er den danske anklagemyndighed, men de israelske myndigheder, fortæller Bjørn Elmquist.
Anklageren har fra sagens start afvist at føre nogle vidner. I stedet har man læst op af dokumenter, som er blevet stillet velvilligt til rådighed af de israelske myndigheder.
- Vi forsvarere har forsøgt at stille spørgsmålstegn til dokumenterne: Hvor stammer de fra? Hvem har skrevet dem? Den israelske efterretningstjeneste, Mossad? Er oplysningerne i dokumenterne fremskaffet ved torturlignende afhøringer? Vi husker alle sammen debatten om Israels ret til såkaldt 'moderat fysisk pres'. Er dokumenterne beslaglagt ved krigsoperationer?, siger Bjørn Elmquist.
Anklageren i sagen, vicestatsadvokat Jens Madsen, erkender, at sagen er speciel.
- Det er en særlig sag, fordi den næsten udelukkende bygger på skriftligt bevismateriale. Problemet er, at det er svært får os at få nogle til at rejse hertil og sige: 'Ja, det er rigtigt, vores organisation er en del af Hamas'. Vi kunne have indkaldt repræsentanter for de israelske myndigheder. Men de ville jo kun referere de papirer, vi allerede har. Selvfølgelig kunne det have givet forsvarerne mulighed for at afhøre vidnerne, men det har vi altså ikke fundet grund til. Forsvaret har jo mulighed for frit at indkalde sine egne vidner, siger Jens Madsen til Arbejderen.

Adgang forbudt for vidner
Forsvaret benytter sig derimod af muligheden for at føre vidner. I alt tyve vidner er det lykkedes at få godkendt. Langt de fleste vidner bor i de besatte områder i Palæstina. Den 22. august skulle forsvaret have ført deres første vidne fra Palæstina. Men vidneskranken var tom.
- Det har vist sig at være meget svært, at indkalde vidner fra Palæstina. Gaderne har ikke navne, og der er ikke noget rigtigt postvæsen. Når vi ringer til dem, fortæller vidnerne, at de meget gerne vil vidne, men ikke har set skyggen af en indkaldelse. Og selvom det på et tidspunkt skulle lykkes at give vidnerne besked, er det højst tvivlsomt, om palæstinenserne ville få lov til at rejse til Danmark for at vidne i en dansk retssal til fordel for al Aqsa, fortæller Bjørn Elmquist.
Nu forsøger forsvarerne at lave en alternativ vidneliste.
Vicestatsadvokat Jens Madsen tager ingen notits af problemerne med at få vidnerne frem til retten.
- Det er korrekt, at vi har haft gevaldige problemer med at få indkaldt vidner fra Gaza og Vestbredden. Det er et faktum, at det er svært for palæstinensere at få udrejsetilladelse af de israelske myndigheder. Men det vil jeg ikke forholde mig nærmere til, lyder beskeden fra vicestatsadvokaten til Arbejderen.

FN-chef vidner mod Israel
Det er dog lykkedes forsvarerne at få et par vidner i skranken. Et af dem er tidligere chef for Peter Hansen, der indtil sidste år var generalkommissær for FN`s organisation for de besatte områder (UNRWA).
- Det var meget spændende at høre hans beretning. FN har haft store problemer med de israelske soldater: Ambulancer fra Røde Halvmåne er blevet beskudt, fordi soldaterne mente der var raketudstyr i dem, beretter Bjørn Elmquist.
FN`s udsendte kunne også fortælle om tæsk til døden, fremtvungne falske tilståelser, forsvindinger fra venner og familie ved administrative fængslinger og så videre.
Den 11. september finder endnu et vigtigt juridisk sværdslag sted. Bjørn Elmquist har inviteret en repræsentant fra Interpal (en britisk organisation, som minder om al-Aqsa, red.). Interpal blev først anklaget for at støtte terrorisme, men siden frifundet.
- Alligevel mener israelerne fortsat, at Interpal er en terrororganisation. Men det er vigtigt for os, at få at vide hvad Interpal har været udsat for, og hvorfor de blev frifundet, fastslår Bjørn Elmquist.

Slutspurt i byretten
De sidste retsmøder i sagen om al-Aqsa løber af stablen i Københavns Byret på følgende datoer:
11. september
18. september
19. september
20. september
21. september
(OBS: retsmøderne er tidligere blevet rykket, så tjek Københavns Byret et par dage inden, hvis du vil derind).