Vi skal se på erfaringerne fra fagbevægelsen i vore nabolande, og lære af det, mener Jan Mathisen.

Norge har ligesom Danmark en såkaldt østaftale, der indfører midlertidige begrænsninger på østeuropæiske arbejderes indvandring til Norge.
Men Norge har modtaget langt flere østarbejdere siden maj 2004, end Danmark. Det officielle tal er godt 65.000 arbejdere. Men det norske forskningsinstitut Fafo anslår, at det reelle tal er dobbelt så stort.
Ligesom i Danmark er det nemlig kun de arbejdere, der registreres, fordi de individuelt søger om arbejdstilladelse, der registreres. Alle de, der arbejder som udstationerede arbejdere, eller som 'arme-ben-firmaer,' er ikke registreret i statistikken.
Den omfattende import af billige østarbejdere har ført til massivt pres på lønningerne, men dertil kommer en kraftig stigning i antallet af arbejdsulykker og dødsulykker. Statistikken viser, at østarbejderne er markant overrepræsenteret i disse ulykker.
I den norske fagbevægelse har der udviklet sig en debat om, hvordan fagforeningerne kan forhindre, at rettigheder , der er erhvervet gennem mere end et århundredes kamp, nu ødelægges af den sociale dumping.

Lovgivning eller ej
Ifølge det norske faglige tidsskrift Vett er et de krav, som flere fagforeninger rejser, en udvidet aktionsret overfor 'useriøse arbejdsgivere', ligesom der må strammes endnu mere op for at sikre, at overenskomster ikke udhules. Samtidig må enhver liberalisering af lovgivningen omkring arbejdsmiljø, samt regler for midlertidig ansættelse og import af arbejdskraft forhindres.
Men ifølge Vett er der også ved at ske et holdningsskred i den norske fagbevægelse i retning af, at acceptere såkaldt 'almengøring' af overenskomster.
'Almengøring' betyder, at der etableres en lovgivning, 'parallelt' med overenskomsten, som dækker de dele af branchen, hvor fagbevægelsen ikke har haft styrke til at tegne en kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedet parter.
Det argument, der ofte høres for at sige ja til 'almengøring' er, at det på den måde bliver muligt at tvinge også udstationerede arbejdere til at overholde landets løn- og arbejdsvilkår, også de steder, hvor fagbevægelsen ikke er så stærk.
Langt hovedparten af den danske fagbevægelse er derimod modstander af, at lovgivning trænger ind på området for kollektive overenskomster, fordi det undergraver fagbevægelsens styrke og positioner.
Også i en række andre lande, er der nu kræfter i fagbevægelsen, der støtter, at der indføres mere lovgivning på arbejdsmarkedet for at komme dumping til livs. Det gælder blandt andet i Tyskland og Finland.
Jan Mathisen, der er næstformand for hotel- og restaurationsarbejderne i København, kan godt genkende debatten om 'almengøring'.
- Der er ingen tvivl om, at den dramatiske udvikling, som især sker i Tyskland lige nu, hvor billige østarbejdere bare vælter ind, har fået en række fagforeninger til at ryste på hånden, fortæller Jan Mathisen til Arbejderen.
- Vi møder den debat om lovgivning, så snart vi er sammen med fagforeningsfolk fra især Tyskland. Flere tyske fagforeninger vil nu støtte, at der gennemføres parallellovgivning ved siden af overenskomsterne. Og de vil sågar have det gennemført i EU-regi. Så jeg er sikker på, vi får en stor kamp om dette spørgsmål i fagbevægelsen, siger han.
Jan Mathisen slår fast, at det er helt nødvendigt at holde fast i princippet om, at statsmagten ikke skal blande sig i overenskomsternes indhold.
Men samtidig mener han også, at den situation, som udvikler sig nu med import af østarbejdere, kræver nye værktøjer og nye initiativer.
- Vi bliver nødt til at diskutere, hvad situationen kræver, før det er for sent, siger Jan Mathisen.
Og han mener godt at man kan bruge nogle af erfaringerne fra andre lande.
- For eksempel har den finske fagbevægelse accepteret, at der er blevet vedtaget en lov, som gør det lovpligtigt for ethvert firma at have overenskomst, fortæller Jan Mathisen.
- Loven siger ikke noget om, hvilken overenskomst - og med hvilket indhold - , der skal gælde. Selve opgaven at forhandle overenskomsten bliver spillet over til arbejdsmarkedets parter, forklarer han videre.
- Jeg ved udmærket, at et forslag om en sådan ordning vil skabe debat i Danmark. Men vi kan da diskutere det. Det er som om, at vi her i Danmark endnu ikke for alvor har fået hul på diskussionen om, hvad det er for en situation, vi står i efter EU`s østudvidelse.

Diskriminationslove
Jan Mathisen peger også på, at den finske fagbevægelse er begyndt at arbejde meget med at udvikle krav til en lovgivning, som forbyder diskrimination af migrantarbejdere.
- Vi bør også her i Danmark overveje, hvordan man kunne bruge sådan et redskab, siger den københavnske fagforeningsmand.
Netop den vej er også den irske fagbevægelse gået. Således har det irske LO for nylig vedtaget et politisk program, der kræver, at regeringen udvikler en klar politik, der sikrer migrantarbejderne et sæt lovfæstede rettigheder.
I foråret aktionerede over 100 irske bygningsarbejdere foran hovedkontoret for de nationale vejmyndigheder, for at protestere over de løn- og arbejdsforhold, som migrantarbejderne bydes i sektoren. Bygningsarbejderne truede med at etablere en boykot af vejmyndighederne, hvis de ikke får rettet op på migrantarbejdernes forhold.
Ifølge bygningsarbejdernes formand, Denis Farrel bliver det stadig mere udbredt, at migrantarbejderne lever direkte på byggepladsen, under umenneskelige forhold.
Irland har - ligesom Storbritannien - åbnet for fri og ubegrænset import af østarbejdere, og i dag er der mere end 160.000 østarbejdere i Irland.