19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampagne mod sparebudget

Kampagne mod sparebudget

Onsdag, 16. august, 2006, 00:00:00

LFS vil i de næste fire uger gennemføre en omfattende kampagne mod de planlagte budgetnedskæringer på daginstitutionerne i Københavns kommune

Der lægges op til trecifrede millionbesparelser på daginstitutionsområdet i Københavns Kommune i 2007, svarende til over 300 fuldtidsansatte. Men kommunen har masser af penge, så nedskæringerne skal blankt afvises, mener Jan Hoby medlem af forretningsudvalget i Landsforeningen af Socialpædagoger, LFS.
Fagforeningen vil derfor sammen med SL, PLS og BUPL Hovedstaden gennemføre en fælles budgetkampagne under overskriften 'København har råd! Stop nedskæringerne - investér i fremtiden'.
Jan Hoby peger på nogle af de midler, der er til rådighed for forbedringer:
- Kommunen har 577 millioner at lege med, plus 800 millioner kroner fra salget af Københavns Energi, og dertil 25 millioner i overskud fra 2005-budgettet. Så der er ikke alene råd til at tage besparelserne af bordet, der er også plads til forbedringer.
Kampagnen vil fokusere på fire temaer, som får hver sin løbeseddel, der over fire uger vil blive uddelt til alle forældre med børn i kommunens daginstitutioner, forklarer Jan Hoby til Arbejderen.
Et af de fire temaer er indførelsen af endnu flere 'lukkedage' på daginstitutionerne, hvor forældrene så må finde ud af alternative pasningsmuligheder. Det er et af de fire temaer.
- En sådan besparelse rammer også socialt skævt, for det er de enlige mødre, som vil have sværest ved at skaffe alternativ pasning, understreger Jan Hoby.
Et andet tema fra det omfattende sparekatalog er en fremrykket tre års fødselsdag for vuggestuebørn. De skal fremover fylde tre år, allerede når de er to år og ti måneder.
- Det skal forstås sådan, at børnene ikke længere kan gå i vuggestue til de er tre år, men kun til de er to år og fire måneder. Hermed sparer kommunen over 34 millioner kroner, fordi der skal færre voksne til at passe børnehavebørn. Hvis de gennemfører den besparelse, tror jeg at fællesskabets styrke vil træde i karakter. Det her tror jeg ikke medlemmerne kan leve med, siger Jan Hoby.
Den anden store, tocifrede millionbsparelse - og et tema i antispare-kampagnen - er en ren administrativ nedskæring af sygefraværet med hvad der svarer til to sygedage per daginstitutionsansat -- eller en besparelse på 130 ansatte i daginstitutionerne.
- Folk bliver syge på grund af det voksende arbejdspres. Siden 80`erne er der kommet 50 procent flere børn per ansat i vuggestuerne og en tredjedel flere i børnehaverne. Nu vil kommunen så komme sygefraværet til livs ved at øge arbejdsmængden, siger Jan Hoby hovedrystende.
Derudover vil fagforeningerne sætte fokus på forslaget om at indføre enhedspris på daginstitutionspladser efter laveste fællesnævner, fortsatte forringelser af indsatsen på stofmisbrugsområdet, samt fortsat udhulning af skoletilbudet for anbragte børn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland