19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aalborg mangler 190 millioner

Aalborg mangler 190 millioner

Onsdag, 16. august, 2006, 00:00:00

Aalborg Kommune får ikke de nødvendige penge til at overtage amtslige opgaver

Politikere i Aalborg Kommune er rystede.
Mandag blev de præsenteret for budgetmaterialet for 2007. Ud af det kunne de se, at kommunen skal udføre de opgaver, som den overtager fra amtet fra årsskiftet, for 50 millioner mindre end opgaverne reelt koster.
- At kompensationen ikke dækker de reelle udgifter kommer fuldstændig bag på os. Hver gang Socialdemokraterne rejste det her spørgsmål under den sidste valgkamp, blev vi mødt med svaret, at vi var mørkemænd, og at der selvfølgelig ville ske en reel kompensation, siger Henning G. Jensen, byens socialdemokratiske borgmester til Arbejderen.
Den manglende kompensation opstår, fordi de penge, der er meldt ud til kommunerne, er blevet fordelt efter indbyggertal og ikke efter, hvad det reelt koster at udføre opgaverne. Aalborg Kommune får i alt 1,1 milliarder kroner ud af en samlet landspulje på 29,5 milliarder kroner afsat til de opgaver, som kommunerne overtager fra amterne.
Ikke nok med at der mangler penge til løsningen af de amtslige opgaver. Aalborg Kommune mangler yderligere 140 millioner kroner, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes.
- Jeg tror ikke på, at vi kan få en ny forhandling igennem om kommunernes økonomi, så længe Fogh sidder på flertallet i Folketinget. Jeg har kritiseret kommuneaftalen fra start, fordi den kun giver plads til at serviceudgifterne må stige med 0,2 procent. Og det er altså kun 14 millioner kroner, lyder det fra Henning G. Jensen, der forbereder borgerne på at det 'kommer til at gøre ondt på nogle områder'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland