Den danske militærlejr i Musa Qala i Afghanistan kom torsdag flere gange under beskydning med håndvåben og raketter
Tidligt på morgenen ramte en raket en bygning og to danske soldater blev ramt af fragmentstykker fra bygningen.
I løbet af dagen blev lejren igen beskudt med håndvåben og raketter. De danske soldater har i hvert tilfælde besvaret ilden og tilkaldt luftstøtte.
De danske styrker er blevet angrebet af Taleban-tropper stort set hver eneste dag siden de for to uger siden flyttede til Musa Qala i Helmand-provinsen.
I sidste uge blev en dansk soldat alvorligt såret af et projektil, som ramte ham i hovedet. Hærens Operative Kommando oplyser, at soldaten er i bedring og uden for livsfare.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278