Siden 1900-tallet har flere og flere arbejderbørn taget en højere uddannelse. Men den udvikling er slut, viser ny afhandling

- Det er dybt tankevækkende, at forsøget på at nedbryde den sociale arv og dermed skabe lighed i samfundet faktisk er gået i stå.
Det erklærer Lars Benjaminsen fra Sociologisk Institut. Han har lavet en ph.d afhandling om mulighederne i det danske uddannelsessystem, den bliver offentliggjort til efteråret.
Det gik ellers fremad med at få brudt den sociale arv. Op gennem 1900-tallet sad flere og flere arbejderbørn side om side med borgerskabets børn på skolebænkene på landets højere uddannelser.
Men siden 1970`erne er udviklingen stagneret: De sidste 30 år har der været en konstant restgruppe på 35-40 procent af de ufaglærtes børn, som aldrig har fået en faglig eller videregående uddannelse.
- Det viser, at der fortsat skal arbejdes på at sikre, at de videregående uddannelser også kan rumme studerende fra hjem med et andet sprog og knap så mange muligheder for at støtte den unge. Forskellig social baggrund og kulturelle barrierer er nogle store begreber, der er svære at lave om på. Men staten har faktisk nogle redskaber at tage i brug for at styrke, at arbejderklassens børn også får en uddannelse, fastslår Lars Benjaminsen.
Hvis der igen skal sættes gang i at få brudt den negative sociale arv, skal der især sættes ind på erhvervsuddannelserne og problemerne med mangel på praktikpladser, mener han. Men i dag er det op til 'markedskræfterne', og dermed virksomhederne der alene bestemmer udbuddet af praktikpladser.
- Regeringens beslutning om at nedlægge skolepraktikken er meget bekymrende set ud fra et ønske om at reducere de ulige muligheder i uddannelsessystemet. Det er nemlig de ufaglærtes børn, der kommer bagerst i køen i jagten om praktikpladser. Det er dybt frustrerende, at antallet af praktikpladser slet ikke følger med det store antal unge, som regeringen vil have til at tage en erhvervsuddannelse, konstaterer Lars Benjaminsen.
Det gør ikke situationen bedre, at der er oprettet erhvervsrettede gymnasie-forløb. Arbejdsgiverne foretrækker nemlig især unge fra gymnasiet og ikke unge der kun har 9. klasse og et grundforløb på en teknisk skole.
- Der er brug for, at staten igen går ind og garanterer, at der er praktikpladser til alle unge, der har lyst til at gennemføre en uddannelse. Desværre tyder intet på, at regeringen er på vej med nogen reformer på det her område. Derfor vil størrelsen af den store restgruppe ikke ændre sig væsentligt, beklager Lars Benjaminsen.