SiD Grafisk var bekymret for fusionen men oplever nu at solidariteten er blevet en del af den store afdeling
- Forud for fusionen var vi som grafisk gruppe meget skeptiske over for sammenlægningen. Vi var bange for at miste vores identitet og de sociale forhold vi havde, som var anderledes end andre grupper. Blandt andet vores solidariske kontingentpolitik og den måde, vi arbejder fagligt, siger Jan Guldmann, formand for den grafiske gruppe i 3F Randers.
Men i dag er Jan Guldmann godt tilfreds med fusionen. Den grafiske gruppe har ikke mistet solidariteten eller fået andre ting trukket ned over hovedet. Der, hvor hele 3F afdelingen ikke vil være med, kører den grafiske gruppe solo.
Den grafiske gruppe er den, der ligger suverænt højest i gruppe-kontingent. Samtlige grupper i 3F Randers betaler ved siden af deres kontingent et gruppekontingent til aktiviteter.
Her betaler de grafiske medlemmer 160 om måneden mod at andre betaler fem til ti kroner. Det højere kontingent går til en solidarisk kontingentudligning, så arbejdsløse slipper billigere, og det går til faglig aktivitet.
- Vi havde frygtet fagpolitiske uenigheder, som for eksempel omkring regeringens velfærdsudspil. Men vi står i dag som en samlet 3F afdeling, hvor vi er enige om at føre velfærdsdiskussionerne helt til dørs ved blandt andet at kritisere Socialdemokraterne, når de er med til at gennemføre forringelser, siger Jan Guldmann.
Noget andet Jan Guldmand vil fremhæve er, at den gamle SiD Grafisk-afdeling havde tradition for at have 1. maj anoncer i Arbejderen. Denne tradition fortsætter. Men i dag står hele 3F Randers bag 1. maj anoncen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278