Nyt fald i antallet af elevpladser på de kommunale kontorer. Over halvdelen af landets kommuner tager ingen elever i 2006

Antallet af praktikpladser indenfor kontorområdet i kommunerne falder - igen.
- Hvordan kan det være, at man indenfor alle andre virksomhedstyper er meget bevidste om sit ansvar overfor de unge, der gerne vil have en uddannelse, mens man fra de kommunale arbejdsgiveres side virker ligeglade? spørger en dybt skuffet Anders Friis-Hansen.
Som formand for Handelsskoleelevernes Landssammenslutning (LH) har han kun hovedrysten til overs for de tal, som en ny undersøgelse foretaget af HK Kommunalbladet afslører. I år er der blevet plads til sølle 334 elever på kommunekontorerne rundt om i landet. Sidste år tilbød kommunerne 366 unge en elevplads, og for 12 år siden var tallet oppe på 876.
Det skuffer Anders Friis-Hansen, at 151 kommuner, altså over halvdelen, ikke tager kontorelever i 2006. Det er flere kommuner end forrige år, hvor 129 kommuner undlod at ansætte elever.
Udviklingen undrer ham, da 43 procent af HK-medlemmerne i kommunerne er over 50 år. Det får ham til at skyde med skarpt mod de kommunale arbejdsgivere.
- Man skal ikke være økonomiprofessor for at gennemskue, at når 43 procent af medarbejderne går på pension inden for de næste 15 år, så er det ved at være på tide at få uddannet nogle flere, kvalificerede medarbejdere, der er klar til at tage over, når generationsskiftet starter. Men den logik forstår man åbenbart ikke på ledelseskontorerne i kommunerne.
Anders Friis-Hansen ser en modsætning mellem intentionerne i velfærdsforliget om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og arbejdsgivernes manglende vilje til at oprette det nødvendige antal praktikpladser. Han opfordrer undervisningsminister Bertel Haarder til at gribe ind overfor kommunerne, enten med lovgivningsmæssige eller økonomiske tiltag.