Odense Kommune har været gennem så hårde nedskæringsrunder gennem mange år, at der ikke er mere at spare væk, siger lærerformand

Et af de steder, hvor nedskæringerne i Odense Kommune gør særlig ondt, er på skoleområdet - og fremfor alt for de børn, der har krav på specialundervisning. Her skulle der tilføres flere penge, men de kommer ikke.
- I år er der et merforbrug på specialundervisning, på 15-20 millioner kroner. Det er helt vildt, men det illustrerer jo meget klart, at der er afsat alt for få penge til specialundervisning, siger Anne Mette K. Jensen til Arbejderen. Hun er formand for Odense Lærerforening.
Hun fortæller, at Odense kommune i efteråret 2005 vedtog, at den såkaldte primære specialundervisning ikke længere skal være en selvstændig post på budgettet. I stedet for skal den lægges direkte ud i skolerne.
- Det betyder, at skolerne så kan sidde og bokse med: skal de skære ned i specialundervisningen? eller på de andre elevers lærebøger, eller noget helt tredje, forklarer Anne Mette Jensen.
Nu ligger der forslag om, at den vidtgående specialundervisning også skal ud på skolerne.
- Så skal pengene fordeles efter nogle socio-økonmiske parametre. Men det er jo det glade vanvid. Man kan ikke forudse, hvor der fødes et barn med DAMP eller noget andet, siger Anne Mette Jensen.
- Man tørrer bare det problem, at der ikke er afsat penge til specialundervinsing af på skolerne.
Hun er alvorlig bekymret for de svageste børns rettigheder.
- Det er en kendsgerning, at der bliver flere og flere børn, der har brug for specialundervisning. Og hvis der ikke er noget helt præcist retskrav, bliver disse børn bare skåret af.
Formanden for lærerne i Odense slår gang på gang fast, at konsekvenserne af de nye nedskæringer skal ses på baggrund af alle de nedskæringer, der er gået forud.
- Odense kommunes ansatte og borgere har været igennem nogle dramatiske nedskæringer i den offentlige service, som gør, at der simpelthen ikke er mere at skære i, siger Anne Mette Jensen.
- I byrådsperioden 2002-2005 er der gennemført nedskæringer i driften i kommunens økonomi på ialt 549 millioner kroner, forklarer hun.
- Og før 2002 besluttede byrådet, at 0.-3.klasserne alle skulle have to ekstra undervisningstimer om ugen. Uden at der blev afsat én ekstra krone til det. Derfor gør hver eneste krone, der blive sparet nu, rigtig ondt.
Anne Mette Jensen fortæller, at der også er stor utryghed blandt de ansatte for, hvor fyresedlerne vil falde.
- Politikerne har etableret en omprioriteringspulje, der dækker en halv procent af driften. Indenfor den ramme kan man omprioritere mellem områderne. Vi ved, at de allerede har været rundt i de enkelte områder, for at høre, hvor der kan spares. Så alle sidder på nåle, slutter hun.