EU-kommissionen vil have den nordiske arbejdsmarkedsmodel med kollektive overenskomster kendt ulovlig

EU-kommissionen mener, at den nordiske aftalemodel, der er baseret på kollektive overenskomster udgør en barriere for den frie bevægelighed for tjenesteydelser i EU, og er altså dermed i strid med EU`s regler for det indre marked.
Det fremgår af et høringssvar, som EU-kommissionen har afleveret i den såkaldte Vaxholm-sag, der lige nu behandles ved EF-Domstolen.
EU-kommissionen skriver - ifølge det svenske nyhedsbrev EU og Arbetsrätt - i sit høringssvar:
'Att overlade til arbejdsmarkedets parter at påse, at udstationerede arbejdstagere får en løn, der er i overensstemmelse med de svenske overenskomster - som Sverige gør - er i og for sig i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet. Men eftersom det svenske system også forudsætter, at en udenlandske arbejdsgiver tegner en kollektiv overenskomst, der ikke kun regulerer lønnen, men også indeholder bestemmelser om en lang række andre vilkår, som ikke er beskrevet i direktivet, indebærer det en uproportional forhindring for den fri bevægelighed for tjenesteydelser'
Dermed står EU-kommissionen altså fast på den holdning, som EU-kommissær Charlie McCreevy i oktober gav udtryk for.
Her erklærede McCreevy i svensk radio, at 'den skandinaviske type af kollektiv-aftaler er i modstrid med EU`s lovgivning om arbejdskraftens frie bevægelighed.'
Udtalelsen skabte stor røre i fagbevægelsen i de europæiske lande. Efterfølgende forsøgte EU-kommissionens formand, José Barroso at gyde olie på vandene.
- Jeg tror, han er blevet misforstået, sagde Barroso.
Men nu er McCreevys synspunkt altså blevet officiel EU-politik.
Ole Jensen fra Fagbevæglesen mod Unionen er ikke i tvivl om betydningen af den kommende dom i Vaxholm-sagen.
- Hvis dommen falder forkert ud, bliver vi tvunget til at regulere arbejdsmarkedet politisk. Så kan vi vælge den engelske eller den hollandske model, enten med en mindsteløn, fastsat af politikerne eller vi kan gøre aftaler til lov, siger Ole Jensen til eu-fagligt.dk.
- Så er det medlemmernes indflydelse på egne vilkår, der spilles af hænde. Så fjerner man demokratiet, slutter han.
Ifølge svensk LO vil et nederlag i Vaxholm-sagen rejse spørgsmålet, om Sverige skal træde ud af EU.

Vaxholm-sagen:
Vaxholm-sagen startede, da et estisk byggefirma, Laval, byggede en skole i den svenske kommune, Vaxholm. Arbejdet i firmaet blev udført af lettiske arbejdere til lettiske lønninger. Den svenske fagbevægelse etablerede blokade. Imidlertid gik Laval til den svenske arbejdsret med den påstand, at den faglige blokade var i strid med EU`s regler for det indre marked. Den svenske arbejdsret sendte sagen videre til EF-domstolen, hvor den ligger lige nu.