Mange kommunal-politikeres foregangs-kommune omkring aktivering, nemlig Farum, lever ikke op til loven. Dokumentationen er blevet smidt væk
For anden gang på omkring fire år har Farum Kommune fået et hak i tuden for deres aktivering af arbejdsløse.
Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg Amt har denne gang givet Landsorganisationen af Arbejdsledige, LA, medhold i, at Farum Kommune ikke følger loven om aktivering.
Farum Kommune kan ikke dokumentere, at det arbejde de arbejdsløse i kommunen bliver sat til i Produktionshuset, foregår på markedsvilkår til en pris, som andre firmaer med almindelige ansatte kan konkurrere med.
Derfor konkludere Arbejdsmarkedsrådet, at Farum Kommune ikke kan dokumentere, at loven bliver overholdt. Farum Kommune afviser ulovligheder men forklarer samtidig, at dokumentationen er blevet smidt væk.
Farum Kommune har for mange politikere stået som foregangskommune omkring aktivering. Siden midten af 1990`erne har talrige kommuner kopieret Farums model.
Lige siden har SiD og LA fået lukket en stribe aktiveringsprojekter i mere end 20 kommuner. En række nye sager om konkurrenceforvridende aktivering er på vej.
I 2002 forsvarede statsminister Anders Fogh Rasmussen fremgangsmåden i Farum, selv om det daværende SiD kunne afsløre rod og snyd i Produktionshuset.
- Det er ikke sådan, at blot fordi SiD har kritiseret noget, en venstreborgmester gør, så vil det i sig selv diskvalificere hans politik. Sådan har jeg det, sagde statsministeren på sit ugentlige pressemøde, i maj 2002, samme dag som Venstre smed Peter Brixtofte ud af folketingsgruppen.
Også dengang arbejdede arbejdsløse i Farums produktionshus til en 'løn' på 13 kroner i timen.
Erling Frederiksen, formand for Landsorganisationen af Arbejdsledige, er glad for, at næsten ti års kritik af Farum aktiveringen ender med, at de får ret omkring aktiveringsfabrikken. Han tror dog ikke det får de store konsekvenser for Farum Kommune.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278