DKP/ML har eksisteret i en periode, hvor klasse-kampens betingelser har ændret sig dramatisk til ugunst for arbejder-klassen og dens organisationer

- DKP/ML går til sin sidste ordinære kongressen som et lille og stærkt parti, der på godt og ondt har gjort sine erfaringer.
Det sagde Joan Ågot Pedersen på DKP/ML`s kongres i pinsen, hvor hun opsummerede partiets organisatoriske erfaringer gennem 27 år.
- Vi er et parti, der har eksisteret i en periode, hvor klassekampens betingelser har ændret sig dramatisk til ugunst for arbejderklassen og dens organisationer. Vi har ikke som parti oplevet en periode, hvor kommunismen har været i fremdrift. Tværtimod, sagde hun.
Joan Ågot Pedersen, som er næstformand i DKP/ML, fremhævede, at det er en præstation, at partiet har formået, ikke kun at overleve, men konstant at have udviklet sig med de opgaver, som klassekampen har stillet.

Socialismens sammenbrud
DKP/ML`s historie falder i to klart afgrænsede perioder. Perioden fra før 1991 og perioden efter.
- På partiets 5. kongres i 1991 tog vi bestik af den nye situation efter socialismens endelige sammenbrud i Østeuropa. Vi kunne konstatere, at vi nu befandt os i en ny fase, hvor kapitalen var i offensiven, og vi fastlagde en strategi for denne fase, sagde Joan Ågot Pedersen.
- Vi traf en række beslutninger, der var afgørende for den videre udvikling af partiet og dets presse. Vi gjorde op med den elitære partiopfattelse, vi fastlagde, at samlingen af kommunisterne i Danmark var en strategisk målsætning for partiet og vi besluttede, at udvikle Arbejderen som både partiets og venstrekræfternes avis.
- Disse beslutninger var forudsætningen for at overleve i den nedgangsperiode, som kommunisterne og arbejderklassen har befundet sig i, sagde Joan Ågot Pedersen.
Hun fremhævede også, at DKP/ML har været i stand til at udvikle sig, fordi partiet har analyseret og kæmpet i den virkelighed, som det befandt sig i.
- Derfor har vi overlevet i en situation, hvor andre partier og organisationer er faldet sammen eller befinder sig i en dyb krise.

Forskellige tider - forskellige metoder
I en situation hvor arbejderklassens organisationer er under angreb og hvor kommunisterne er svage, er det nødvendigt at finde metoder til at synliggøre kommunisterne, således at flere tiltrækkes og organiseres i partiet, uden det sætter enhedsarbejdet over styr, påpegede Joan Ågot Pedersen.
Og metoderne må være klart anderledes end i en situation, hvor arbejderklassen er i offensiven og der er grøde i de politiske bevægelser, som det for eksempel var tilfældet i 70`erne. Her byggede DKP sig op til et stort parti gennem sit arbejde i blandt andet ungdommens interesseorganisationer, i fagbevægelsen, i fredsbevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.
- Det nye parti, som vi skal udvikle, kan drage nytte af de erfaringer, som de to organisationer har gjort. Her vil være erfaringer at hente fra to vidt forskellige perioder. Det kan give stor inspiration til, hvordan vi skal udvikle det nye parti, mente Joan Ågot Pedersen.

Antikommunismen
- Det at være kommunist har aldrig været moderne i hele partiets eksistens, sagde DKP/ML`s næstformand og påpegede, at i de senere år, er presset vokset massivt:
- At nævne ordet arbejderklassen, udløser spørgsmål som, hvor man har opholdt sig, da man er uvidende om at samlebåndets tid er forbi. Det bliver fastslået som en kendsgerning, at klassesamfundet er yt og afløst af informationssamfundet eller det postmoderne samfund. Partier er gammeldags, nu gælder det bevægelser, netværk og NGO`er. For ikke at nævne ord som imperialisme og socialisme.
Den udvikling er heller ikke gået forbi DKP/ML uden at sætte sig spor:
- De nyliberale værdier har også virket ind på os. Den frivillige disciplin er til tider blevet afløst af valgfrihed eller retten til at vælge fra og til, når det gælder udførelsen af trufne beslutninger i partiet. Individualiseringen har været i højsædet.
For at gå imod denne udvikling kræver det, at partiet skaber den kollektive bevidsthed om presset fra højre. Det kan medvirke til, at vi ikke stikker hovedet i busken, men giver svar på tiltale, fremhævede Joan Ågot Pedersen.

Vigtige erfaringer om partiet
1. Partiets organisationspolitik må konstant være i bevægelse og forandring. Grundorganisationer og ledelser på alle niveauer må permanent forholde sig til organisationen for at holde den i live.
2. Den demokratiske centralisme skal fungere i takt med de muligheder og opgaver, som partiet stilles over for i klassekampen. I det lys må grundorganisationer og ledelser konstant forholde sig til balancen mellem demokrati og centralisme.
3. Partiets ledende rolle kan ikke proklameres men kun vindes. Det kan kun lade sig gøre, hvis partiet i sin organisationspolitik arbejder konkret for at nå dette mål.
4. Det kommunistiske parti må synliggøre sig ved sin egen selvstændige propaganda og agitation, som konfronterer den herskende klasse
5. Et vigtigt mål for kommunisterne i massearbejdet i dag er at udvikle aktionsenhedens metode. Partiet må finde metoder til at synliggøre kommunisterne, således flere tiltrækkes og organiseres i partiet uden at begå vold på enheden.
6. Partiet må aktivt forholde sig til presset fra højre, således det kan ruste sig til at afvise det.