18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syge får ret i mange klager

Syge får ret i mange klager

Torsdag, 08. juni, 2006, 00:00:00

Kommunerne laver fatale fejl i behandlingen af sygedagpengesager. Mange får ret, når de klager over afgørelser

- Det er oprørende, at en lang række mennesker helt uforskyldt og uberettiget får frataget det forsørgelsesgrundlag, som sygedagpengene udgør for dem, uden at det får nogen konsekvenser for de kommuner, som laver så mange fatale fejl, mener det nordjyske folketingsmedlem for SF, Thomas Krog.
Han har fundet ud af, at der de seneste år er sket en stigning i antallet af borgere, der får medhold i klager over sygedagpenge i flere amter. I 2004 fik 34 procent af alle klagere på landsplan ret i sygedagpengesager. Det dækker over store forskelle fra amt til amt.
I Sønderjyllands Amt var andelen af sager, som Det Sociale Ankenævn direkte ændrede til borgernes fordel, helt oppe på 59 procent. I København fik 34 procent af klagerne medhold, mens Bornholm og Vestsjællands statsamter gav 19 procent af borgerne ret i klagesagerne.
- For de berørte mennesker er konsekvenserne store. I nogle tilfælde har folk gået i op mod to år på kontanthjælp uden at være stillet en afklaring af deres situation i udsigt. Det er helt uacceptabelt. Ministeren må simpelthen træde i karakter nu, siger Thomas Krog, der vil sætte kommuner med høje fejlprocenter under 'social administration'.
SF-politikeren kalder på baggrund af kommunernes mange fejl i sygedagpengesagerne beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd.
Ministeren skal forklare de store regionale forskelle i behandlingen af sygedagpengesager og fortælle hvad han vil gøre for at få nedbragt antallet af fejl.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:57

Indland