EU-landenes penge til udviklingsbistand til fattige lande er pumpet kunstig op med en tredjedel. I Danmark gik 960 millioner kroner til andre formål end udviklingsarbejde

En netop udkommet rapport fra det europæiske ngo-samarbejde CONCORD, konkluderer, at EU-landenes udviklingsbistand til verdens fattige lande er blevet pumpet kunstigt op i 2005.
EU-landene snyder med andre ord med beløbene, så det ser ud som om, de yder langt mere end de reelt gør.
Oplysningen om de reelle beløb for udviklingsbistanden kommer fra rapporten, 'EU Aid: Genuine Leadership or Misleading Figures'. Den er udarbejdet af den danske paraplyorganisation 'EU-NGO Platformen' i samarbejde med CONCORD og indeholder en uafhængig analyse af EU-landenes bistandsydelser i 2005.
Den danske paraplyorganisation repræsenterer 15 danske organisationer, herunder 3F, Ibis og Dansk Flygningehjælp.

Gældslettelse og studerende
I rapporten fremgår det blandt andet, at de fleste EU- lande inkluderer penge i deres samlede bistandsbudgetter, der ikke har noget med udviklingsbistand at gøre.
For eksempel indregner flere lande både gældslettelse til tredje verdens lande, udgifter til flygtninge, og enkelte lande inkludere desuden udgifter til udenlanske studerende ved europæiske universiteter.
De mange organisationerne bag rapporten mener at dette er helt ved siden af, hvad udviklingsbistand bør inkludere. Ifølge organisationerne dækker begrebet udvikingsbistand over bistand, der går til at reducere fattigdom i et givent land.
Udgifter til flygtninge i eget land eller gældslettelse har derfor intet med udvikingsbistand at gøre, da disse penge ikke er del af projekter i udviklingslandene og samtidig ikke direkte søger at reducere underudvikling og fattigdom.
Rapporten konkluderer derfor, at inkludering af beløb, der ikke har noget med reel bistand at gøre, er meget alvorlig. Desuden mener forfatterne bag rapporten, at de enkelte landes regeringer holder deres befolkninger for nar, når de forleder dem til at tro, at de giver flere penge end der reelt gives.
Især de tre EU-mastrodonter Tyskland, Frankrig og Storbritanien er slemme til at medregne områder, der ikke har noget med bistand at gøre. Men det er ikke kun de store lande, der har problemer med regnskaberne.

Danmark snyder også
I 2005 snød den danske regering udviklingslandene for otte procent af den lovede bistand.
De otte procent, der svarer til cirka 960 millioner kroner, er gået til helt andre formål end udviklingsarbejde. Eksempelvis er syv procent af de danske bistandskroner gået til flygtninge, der lever her i Danmark. Danmark er dermed det EU-land, der i procenter indberegner flest penge, brugt på flygtninge i eget land i det officielle bistandsarbejde.
Danmark inkluderer dog ikke penge til internationale studerende i bistandsregskabet, men når det kommer til gældslettelse ligger Danmak igen i top over lande, der medregner disse penge i det samlede regnskab.
Det sker på trods af, at FN-landene, inklusive Danmark, tilbage i 2002 besluttede, at gældslettelse ikke skal finansieres gennem udviklingsbistand.

Erhvervsstøtte
Damarks såkaldte gældslettelse går, som i mange af de resterende EU-lande, især til Irak.
Hvorvidt der er tale om reel gældslettelse kan dog diskuteres. Rapporten påviser nemlig, at en meget stor del af gældslettelsen oprindelig er en del af eksportstøtte til danske virksomheder i udviklingslande, og at disse penge nu ryger tilbage i statskassen. Alligevel bliver pengene bliver medregnet som bistandshjælp til verdens fattige lande.
- Pengene bevæger sig ikke de 5000 kilometer fra Danmark til Afrika, men 500 meter fra udenrigsministeriet til erhversministeriet, udtaler en af de danske organisationer fra EU-NGO Platformen.
Når de penge, der ikke går til reelt udviklingsbistandsarbejde, trækkes fra det danske bistandsbudget, ryger Danmark under den aftalte grænse på 0.8 procent af bruttonationalindkomsten.
Det er helt og aldeles uacceptabelt, at disse tal tælles med, mener rapporten. Specielt med det for øje at den danske udviklingsbistand igennem de sidste år er blevet alvorlig skåret ned.

EU og terror
Udover en gennemgang af de enkelte medlemslande i EU og deres forvaltning af bistanskroner har folkene bag rapporten også set på de penge, som selve EU bruger på udviklingsbistand.
Ifølge rapporten er det tydeligt, at den såkaldte 'krig mod terror' direkte påvirker EU`s relationer med udviklingslandene, og at geopolitiske strategier i stigende omfang bliver en del af bistandspolitikken.
Gennem forskellige programmer og fonde er der lavet et instrument, hvor pengene istedet for at blive brugt til reducering af fatigdom i stedet bruges på for eksempel opbygning af efterretningstjenester, grænsekontrol og bekæmpelse af terrorisme.
Endelig forsøger både forskellige lobbyister og flere EU-parlamentarikere at få handelsaftaler med udviklingslandene til at være del af de officielle udviklingsbistandskroner.
Dette sker dog allerede i mere eller mindre grad, samtidig med at flere af de penge, der i EU-regi tælles med som bistandskroner, i virkeligheden går til at støtte europæiske virksomheder.