Trods hermetisk lukkede døre forlyder det, at partierne, der forhandler velfærdsforringelser, er enige om at hæve efterlønsalderen til 62 år.

Holder regeringens plan, så vil der senest i næste uge blive forhandlet et forlig på plads indeholdende omfattende velfærdsforringelser.
En af forringelserne går på, at man skal være fyldt 62 år for at kunne gå på efterløn. Regeringen skal ifølge Berlingske Tidende være parat til at fravige sit eget forslag om en efterlønsalder på 63 år og i stedet acceptere forslaget fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Til gengæld vil regeringen have en hurtigere indfasning end oprindelig foreslået.
Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt er næsten ikke til at skyde igennem. Hun glæder sig over, at 'regeringen for første gang vil forhandle seriøst med os om et stort forlig - nemlig om fremtidens velfærd'.
LO ønsker ikke at udtale sig på baggrund af ovennævnte forlydender, lyder meldingen da Arbejderen i går henvendte sig for en kommentar. Indtil der foreligger et mere konkret udspil er LO`s holdning, som den senest er udtrykt af LO-formand Hans Jensen, da han i sidste uge kommenterede en rapport fra Det Økonomiske Råd. Rådet gentager forslaget om øget efterløns- og pensionsalder som forudsætning for sikring af danskernes velfærd.
- Det er afgørende for LO, at de lønmodtagere, der har været længst på arbejdsmarkedet og som typisk har det korteste liv, også får ret til efterløn i fem år, inden de er berettiget til folkepension. Der er ikke brug for at afskaffe efterlønnen, og hvis efterlønsalderen skal hæves, skal det kun ske, fordi det er dokumenteret, at levealderen stiger for vores medlemmer, siger LO formand Hans Jensen.
En undersøgelse for nylig i Ugeskrift for Læger påviser, at den stigende levealder er skævt fordelt mellem højt- og lavtuddannede. De lavtuddannedes levealder stiger ikke.
- LO er enig i, at der er brug for, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet, og at flere kommer ud på arbejdsmarkedet. Men det skal ske ved positive tiltag som seniorpolitik for de ældre, videre- og efteruddannelse af de ledige samt ved at flere indvandrere får job, lyder det fra Hans Jensen.
Forlydender om, at en aftale om efterlønsalderen er nært forestående, kommer samtidig med offentliggørelsen af en meningsmåling om danskernes holdning til velfærdsreformer.
Greens Analyseinstitut har spurgt knap 1100 danskere, om de mener, 'at det er nødvendigt for dansk økonomi, at folk går senere på pension?'
Andelen af vælgere, som svarer ja til spørgsmålet, er faldet fra 62,2 procent i april til 55,5 procent i dag. Oveni er antallet af vælgere, der mener, at reformer er unødvendige, steget fra 31,7 til 35,5 procent på to måneder.
Især Dansk Folkepartis vælgere er blevet mere skeptiske, så der nu er et flertal af nej-sigere. 48 procent af partiets vælgere siger direkte nej til velfærdsreformer mod kun 26 procent i april. Ja-sigerne er i samme periode faldet fra 66 til 46 procent.