I realiteten har VC-regeringen nu ophævet de særlige regler, der beskytter dagblade mod censur, siger Per Clausen fra Enhedslisten

For tredje gang er det lykkedes statsminister Fogh Rasmussen at 'svare' på spørgsmål vedrørende politiets censur mod dagbladet Arbejderens hjemmeside, uden at forholde sig til det stillede spørgsmål.
Det er Per Clausen fra Enhedslistens folketingsgruppe, der har spurgt pressens minister, Anders Fogh Rasmussen: 'Mener pressens minister, det er acceptabelt, at politiet har lukket dele af Dagbladet Arbejderens hjemmeside uden dommerkendelse ? '
Statsminister Fogh Rasmussen har indhentet en redegørelse fra Justitsministeren, der imidlertid slet ikke forholder sig til den konkrete sag om Arbejderen, men udelukkende redegør for sagen mod foreningen Oprør, der nu er på vej i Højesteret.
Denne redegørelse bruger statsministeren derefter som anledning til ikke at svare: 'Henset til, at spørgsmålet om beslaglæggelse af dokumenter fra hjemmesider nu er under behandling i Højesteret, finder jeg ikke, at jeg bør udtale mig om den sag, som spørgsmålet vedrører', hedder det i svaret fra Anders Fogh Rasmussen.
- Det er langt ude. Men alle kneb gælder åbenbart for at undgå at skulle svare, siger Per Clausen til Arbejderen.
- Arbejderen er et dagblad, der hører under medieansvarsloven, og derfor ligger sagen hos Fogh Rasmussen selv, fastslår han.
Per Clausen vil nu i næste uge stille en række nye spørgsmål til Fogh Rasmussen om sagen.
- Jeg vil spørge statsministeren, om han har ophævet de særlige regler, der beskytter dagblade mod censur, og hvornår han har gjort det. For i realiteten er denne beskyttelse jo nu ophævet i Danmark. Det må han forholde sig til, siger Per Clausen.
Også Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen er rystet over svaret fra Fogh Rasmussen:
- Denne her sag udvikler sig mere og mere grotesk. Den er en opvisning i det borgerlige demokrati, siger Birthe Sørensen.
- Vi har fra første dag prøvet alle de legale veje for at protestere over censuren: vi har klaget til politiet, til pressens minister. Vi har forsøgt at rejse sagen i Folketinget, forklarer hun.
- Vi har fulgt alle de demokratiske spilleregler. Men sagens kerne er, at regeringen tilsidesætter disse spilleregler, når det passer den.
Birthe Sørensen mener, at sagen også skal ses i lyset af terrorlovgivningen og de nye beføjelser, som politiet får netop i disse dage.
- Vi stopper selvfølgelig ikke her. For i virkeligheden er det ytringsfriheden, der er i spil nu, siger Birthe Sørensen.
- Og den går vi i hvert fald ikke på kompromis med.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.

Sagen kort:
* 24. februar i år henvendte Københavns Politi sig til dagbladet Arbejderens internetudbyder og krævede, at Oprørs appel, der var bragt som dokumentation på avisens hjemmeside, blev fjernet.
Politiet orienterede end ikke avisens redaktør om censuren.
* Indgrebet er i strid med medieansvarsloven, som udtrykkeligt slår fast, at aviser og deres hjemmesider er beskyttet mod censur.
* Hvis politiet ønsker at foretage censur mod et medie og dets hjemmeside, kræver det en dommerkendelse.
* Arbejderen har klaget til statsadvokaten over sagen.
Læs mere om Censur-sagen