18-årige Merna fra irak vil gerne have danske venner. Men hvordan skal hun få det, når hun bor i et asylcenter på femte år?

I år er det ti år siden Merna Samir Alhozy i 1996 forlod sit hjemland Irak sammen med sin mor og to yngre søskende. På flugt fra dem, der havde dræbt hendes far. I 2001 kom familien til Danmark og søgte asyl.
- Siden har jeg boet på fem forskellige asylcentre: Lynæs, Avnstrup, Sigerslev og Middelfart og Sandholm. Seks gange har de rykket os rundt. Sidste gang fik vi kun nogle få timer til at pakke alle vores ting. De danske myndigheder siger, at vi skal rejse tilbage til Irak. Men hvordan skal vi klare os i Irak? Vi har ingenting. Der er ingen, der kan beskytte os. Så er det bedre at være her. Også selvom de har taget alt fra os. Vi har ikke fået lommepenge i tre år, fortæller Merna.
Det sted Merna Samir Alhozy og hendes familie boede længst var i Sigerslev-lejren på Stevns. Det var Mernas bedste tid. Her fik hun en veninde fra Serbien. Men pludselig blev familien flyttet til et andet center.
- Jeg har ikke lyst til at få nye venner. Jeg skal jo alligevel bare flytte igen. Så ser jeg dem ikke mere. Selvom jeg har boet i Danmark i fem år, har jeg ingen danske venner. Det er lidt mærkeligt, at være i et land så længe uden at kende nogen. Jeg vil gerne have danske venner, så jeg kan lære om deres kultur. Men hvordan får man danske venner på et asylcenter?
I oktober sidste år kunne Merna fejre sin 18 års fødselsdag på et sjællandsk asylcenter. I dag bor hun med sin familie i Sandholmlejren, der fungerer som udvisningcenter for afviste asylansøgere.
- Jeg kan ikke huske, hvordan det er at være barn. Eller leve et normalt liv. Det er som om, at jeg har været voksen altid. Måske blev jeg voksen, da vi forlod Irak for ti år siden. Når jeg ser andre unge på gaden, tænker jeg sommetider hvordan de lever: Hvad mon de tænker på? Engang troede jeg, at jeg også ville få lov til at være ung. Gå i byen med veninder og have det sjovt. Være en normal teenager.
De sidste to år har Merna ikke gået i skole. Røde Kors tilbyder kun danskkurser op til et vist niveau, men efter fem år i Danmark taler hun perfekt dansk.
- To år er lang tid. I dag ved jeg ikke noget længere. Jeg kan ikke koncentrere mig og glemmer alting.