På mandag siger økonomi- og erhvervsministeren ja til Servicedirektivet på EU`s Konkurrencerådsmøde. S sikrede ja-flertallet i Europaudvalget

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fik onsdag mandat fra et flertal i folketingets Europaudvalg til at tage til Bruxelles på mandag og sige ja til Servicedirektivet.
Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti siger nej til Servicedirektivet. Regeringen sikrede sig mandatet med socialdemokratiets og de Radikales stemmer.
SF havde ved redaktionens slutning endnu ikke besluttet sig, men fik lov til at lurepasse udfra den betragtning, at ja-flertallet jo alligevel er hjemme.
- Det er et ja til mere magt til de store selskaber i EU. Et ja til et 'oprindelseslandsprincip Light'. Og et ja til at lade EF-domstolen bestemme, hvad der skal høre ind under direktivet, siger Enhedslistens medlem af Europaudvalget, Rune Lund, til Arbejderen.
Meget tyder på, at der vil være opbakning til EU-kommissionens forslag til Servicedirektiv på ministerrådsmødet i næste uge. Derefter skal direktivforslaget til en andenbehandling i EU-parlamentet.
- Det eneste tilbage, vi har at håbe, er at EU-parlamentet her holder fast ved og genfremsætter de ændringsforslag, som trods alt gør direktivet lidt mindre katastrofalt, siger Rune Lund.
Han ærgrer sig især over, at Socialdemokratiet har givet køb på enhver modstand mod direktivforslaget.
- Hvis Socialdemokratiet havde ønsket det, kunne vi have sikret, at et dansk ja afhang af at det fortsat ville være Folketinget, der kan beslutte, hvilke velfærdsydelser Servicedirektivet kan omfatte. En sådan aftale ville ikke være skudsikker, men trods alt et stærk kort for forsvaret af velfærden, siger Rune Lund.
Bendt Bendtsen gav sig dog på ét ét punkt, forklarer Rune Lund:
- Han lovede, at hvis EU-parlamentet ved sin andenbehandling genfremsætter sit forslag om, at sociale ydelser skal være undtaget fra direktivet, så vil han støtte det. Men for eksempel ville han ikke gå med til at støtte, at uddannelser skrives ind som en generel undtagelse.
Det sidste vækker stærk bekymring hos Lærke Øland Frederiksen, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Vi er bange for, at dele af uddannelsessystemet pludselig skal fungere på markedsvilkår. Den bedste løsning på det problem er at direktivet ikke kommer til at omfatte uddannelse, forklarer Lærke Øland Frederiksen.
Hun deltog i onsdag morgen i en deputation, der havde foretræde for Europaudvalget. Her blev udvalget gjort opmærksom på den fare for blandt andet markedsgørelse af uddannelsesområdet, der ligger i Servicedirektivet.Deputationen påpegede også de mange huller i det regeringsnotat, der angiveligt skulle give en fuldstændig redegørelse over Servicedirektivets konsekvenser.
>- Det er mit indtryk, at deres argumenter gjorde indtryk. Det var med til at sætte dagsordenen for mødet, og gøre diskussionen mere grundig, vurderer Rune Lund.