52 procent af virksomhederne gør ikke noget for at holde på deres ældre ansatte og få dem til at arbejde et par år ekstra

Det er muligheden for at gå på efterløn, der får folk til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet omkring 60 års fødselsdagen.
Sådan lyder udmeldingen fra regeringen, der fluks konkluderer, at så må ordningen selvfølgelig forringes, hvis man vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Men det er et alt for forenklet udgangspunkt, konstaterer økonom Mona Larsen fra Socialforskningsinstituttet. Hun har lavet en undersøgelse af hvilke faktorer, der påvirker det tidspunkt, hvor folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
- Der er mange ting der har betydning. Jobforhold, uddannelse, helbred, økonomiske forhold og hvor vidt man er arbejdsløs eller i beskæftigelse, er nogle af de væsentligste faktorer, siger Mona Larsen.
Undersøgelsen viser, at hvis de ældre ansatte oplever, at de har mulighed for at bruge deres erfaringer og i øvrigt er tilfredse med deres job, bliver de i længere tid. Modsat får højt tempo, fysisk krævende arbejde, travlhed, stramme tidsplaner og manglende indflydelse og anerkendelse folk til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det peger i retning af, at for eksempel mindre stress og kortere arbejdstid kunne få nogle til at trække sig senere tilbage.
Men selvom mange arbejdsgivere råber højt om bekymring for flaskehalse og mangel på arbejdskraft, er det meget få, der gør noget for at holde på deres ældre ansatte, viser undersøgelsen fra Socialforskningsinstituttet.
- Vi har spurgt knap 1000 offentlige eller private arbejdspladser med minimum ti ansatte. 52 procent af dem gør ikke noget for at holde på de ældre, ti procent yder en begrænset indsats, mens 24 procent melder om nogen indsats. Kun elleve procent yder en betydelig indsats for at holde på de ældre, siger Mona Larsen